Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

211 tænkt sig. Taleren vilde nødigt gaa ind paa det store indu- striel-politiske Spørgsmaal, som Dr. Fraenkel arbejdede i, og hvor han stadigt fremkom med saa store og smukke Raad, men han vilde holde sig til den bestaaende Haandværker- stand, som, han haabede, skulde bevares i lang Tid. Hr. Lund havde sagt, at det var mod Naturens Orden, at den Udyg- tige kunde skade den Dygtige. Ja, det var jo en smuk 7 heori, at Dygtigheden altid skulde kunne slaa sig igjennem; men man maatte huske paa, at den Mand, som ikke forstod sine I ing, ruinerede ikke alene sig selv, men ogsaa sine Konkurrenter og Kolleger, og naar den ene var færdig der- med, tog den anden fat, og det skadede absolut den dygtige Mand, hvor dygtig han saa end var. Og for at hæmme dette, maatte man have en bedre Kontrol og en stærk og kraftig Organisation. Hr. Lund sagde ogsaa, at han egentlig regnede Beskyttelsen for en Uting. Det var ligeledes en af de store og smukke Theorier, at man skulde have Frihandel overalt, men som lalcren havde pointeret, maatte vi for- lange Gjensidighed. Naar vore Naboer og Konkurrenter lagde høj Told paa de Varer, vi vilde udføre, kunde det ikke nytte, at vi sagde: Vær saa god, kom I kun med jeres Varer. Det Mindste, man her maatte forlange, var: samme Told. Hr. Lund sagde, at vi maatte bestille noget mere, og Taleren havde ogsaa antydet, at vi bestilte for lidt i Forhold til vore Naboer, idet disse Naboer betalte den samme eller en lidt mindre Løn end vi, men de fik bestilt mere derfor. Nu sagde Dr. Fraenkel ganske vist, at skjøndt den engelske Arbejder fik højere Løn end vor, var det Arbejde, han præ- sterede, meget billigere end det, vi producerede til lavere Løn, fordi Tekniken dér var steget saaledes og taget saaledes i Brug, at man dér præsterede mere Arbejde for de samme Penge. Men paa det Punkt vare vi ikke. Vi skulde arbejde paa at naa det gjennem Udvikling og Undervisning, og Ta- leren troede ogsaa, at vi kunde naa det. Efter hans Mening behøvede man ikke at se saa mørkt paa Forholdene, som Mange gjorde, men hvis man skulde gaa frem — og det at blive staaende stille var jo det samme som Tilbagegang — saa maatte man tage bedre fat og organisere sig, saa maatte i4‘