Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
217 mit eget Fag — Bogtrykkerfaget. Uagtet man ikke har und- ladt at benytte de i dette Fag tilstedeværende gode Betingelser for Storbedriften, viser det sig dog, at Antallet af de smaa, haandværksmæssig drevne Trykkerier ingensinde har været støire end foi Tiden. Det er de smaa, hensigtsmæssige og billige Maskiner, som gjøre det muligt, at disse smaa Virk- somhedei kunne tage Konkurrencen op med de store. I adskillige Fag er der tilvejebragt et Samarbejde mellem Haandvæiket og Maskinindustrien paa den Maade, at visse af de til Faget henhørende Artikler eller Dele deraf, som bedre og billigere tilvirkes fabrikmæssigt paa Maskiner end ved Haandkraft, kjøbes af Haandværkerne færdige eller halv- færdige og derefter indlemmes blandt de Gjenstande, som de selv paa haandværksmæssig Maade forarbejde. Omvendt ei dei støire Miiskinvirksomheder, der forbruge adskilligt Haandværksarbejde og derved give den lille selvstændige Haandværker Afsætning og Fortjeneste. Vi se saalcdes, at dei ci ivæiksat et Samarbejde, som kommer begge Parter tilgode. I Modsætning til tidligere, da Haandværket endnu holdt fast ved de gamle Arbejdsmaader og forældede Redskaber, gjør dei sig altsaa nu i Forholdet mellem Haandværket og Maskinindustrien en Bestræbelse gjældende for paa bedste Maade at drage Nytte af de givne Forhold. Og disse ere, naar Alt kommer til Alt, maaske endda ikke saa daarlige for Haandværkeren og den lille Bedrift. Storindustrien har sin Styrke i Pengemidlerne. Men naai dei nu ikke længere udkræves Kapitaler for at komme i Besiddelse af de fornødne Hjælpemaskiner, er Pengenes Almagt paa dette Punkt betydeligt svækket. Det maa heller ikke glemmes, at Stordriften er forbun- den med mange Vanskeligheder og Ulemper, som den lille Bedrift er forskaanet for. Hvilke Besværligheder volder so- ledes ikke i vore Dage det store Folkehold? Hvad gaar der ikke med i en stor Forretning til Kontorhold, Tilsyn, Rej- sende osv.? Hvor meget gaar der ikke tilspilde af Drifts- materiale? Paa disse og lignende Punkter har den lille Bu-