Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
217
mit eget Fag — Bogtrykkerfaget. Uagtet man ikke har und-
ladt at benytte de i dette Fag tilstedeværende gode Betingelser
for Storbedriften, viser det sig dog, at Antallet af de smaa,
haandværksmæssig drevne Trykkerier ingensinde har været
støire end foi Tiden. Det er de smaa, hensigtsmæssige og
billige Maskiner, som gjøre det muligt, at disse smaa Virk-
somhedei kunne tage Konkurrencen op med de store.
I adskillige Fag er der tilvejebragt et Samarbejde mellem
Haandvæiket og Maskinindustrien paa den Maade, at visse
af de til Faget henhørende Artikler eller Dele deraf, som
bedre og billigere tilvirkes fabrikmæssigt paa Maskiner end
ved Haandkraft, kjøbes af Haandværkerne færdige eller halv-
færdige og derefter indlemmes blandt de Gjenstande, som
de selv paa haandværksmæssig Maade forarbejde. Omvendt
ei dei støire Miiskinvirksomheder, der forbruge adskilligt
Haandværksarbejde og derved give den lille selvstændige
Haandværker Afsætning og Fortjeneste. Vi se saalcdes, at
dei ci ivæiksat et Samarbejde, som kommer begge Parter
tilgode.
I Modsætning til tidligere, da Haandværket endnu holdt
fast ved de gamle Arbejdsmaader og forældede Redskaber,
gjør dei sig altsaa nu i Forholdet mellem Haandværket og
Maskinindustrien en Bestræbelse gjældende for paa bedste
Maade at drage Nytte af de givne Forhold.
Og disse ere, naar Alt kommer til Alt, maaske endda
ikke saa daarlige for Haandværkeren og den lille Bedrift.
Storindustrien har sin Styrke i Pengemidlerne. Men
naai dei nu ikke længere udkræves Kapitaler for at komme
i Besiddelse af de fornødne Hjælpemaskiner, er Pengenes
Almagt paa dette Punkt betydeligt svækket.
Det maa heller ikke glemmes, at Stordriften er forbun-
den med mange Vanskeligheder og Ulemper, som den lille
Bedrift er forskaanet for. Hvilke Besværligheder volder so-
ledes ikke i vore Dage det store Folkehold? Hvad gaar der
ikke med i en stor Forretning til Kontorhold, Tilsyn, Rej-
sende osv.? Hvor meget gaar der ikke tilspilde af Drifts-
materiale? Paa disse og lignende Punkter har den lille Bu-