Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

2]0 bevæge sig overfor en Kundekreds, med Hensyn til at kjende Priserne ved Indkjøb og Salgspriserne samt med Hensyn til Kalkulation, der ogsaa hører til de Ting, som ikke maa for- sømmes. Man skulde derfor virke hen til, at de unge Haand- værkere ikke blive afskaarne fra, hvad der er nødvendigt, for at kunne blive egnede til Forretningsmænd. Foruden at være Haandværker maa den, der etablerer sig, ogsaa være Forretningsmand; han skal forstaa at kjøbe og sælge og samtidig være Haandværker til Fingerspidserne for at kunne tilfredsstille sine Kunder med Hensyn til det Haandværks- mæssige. Da der var talt om Fællesudsalg, og Overrets- sagfører Wulff havde peget paa Snedkernes Fællesudsalg, skulde Taleren oplyse, at dette Udsalg, der var etableret i Vingaardstræde, var stiftet af 4 Snedkere i Kjøbenhavn, men efter kort Tids Forløb var der kun 2 af dem tilbage, som holdt det gaaende i længere Tid. Det havde altsaa ikke synderlig Karakteren af et Fællesudsalg for Snedkere. Der havde iøvrigt i tidligere Tider existeret større Møbelforret- ninger, til hvilke Snedkermestre kunde afsætte gode Varer til nogenlunde rimelige .Priser, men for Tiden var der ingen nævneværdig, respektabel Møbelforretning, hvortil Snedkere kunde afsætte, hvad de ikke kunde skaffe sig Kunder til. Om Kreditforholdene var der næppe Anledning til at tale meget. Her i Byen bestaar der jo en Kreditforening for Haandværkere, men Taleren troede, at den arbejder uheldigt og er altfor kostbar for Haandværkere, idet man i Reglen ikke kan faa Penge derfra under 6 pCt., medens andre For- retningsfolk kunne rejse Laan paa Kaution eller Vexler til en langt lavere Rentefod. Hvad han særlig havde villet pointere, var, at den unge Haandværker bør blive bedre be- kjendt med de Forhold, han skal leve under, naar han skal optræde som selvstændig Mand. Skomagermester A. Hansen (Kbhvn.) vilde berigtige en Udtalelse af Overretssagfører Wulff, hvis Bemærkninger om Skotøjsfabrikerne og Skomagerlavets Optræden overfor dem i alt Fald let kunde misforstaas. Hr. Wulff havde ment, at Skomagerlavet var gaaet den rigtige Vej, saa at Skotøjsfabri-