Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

og Raad, at den gives i Overenstemmelse med Privilegier, som kongelig Majestæt har stadtfæstet og samtykt, hvad der ser noget mærkeligt ud. Kristian Ill’s Lovgivning gaar i modsat Retning, men ganske sikkert synes den uden Virk- ning. Endnu i hans sidste Reces, dateret Kolding 1558, lyder der ligesom et Suk over Forholdene, som stadigt ønskes forandrede. Der klages, hedder det, tidt og ofte over, at naar nogen ung Haandværker, som sit Haandværk lært ha- ver, vil nedsætte sig som selvstændig, da bliver han af de Gamle vægret ved at komme i Lavet, medmindre han gjør et Mesterstykke og- derved besværes med Gæstebud og anden stor Besværing, hvorfor der udi Riget findes faa Haandværks- folk, som Noget kunne. Og saa gjentages den gamle Be- stemmelse, der hidtil kun saa lidt var trængt igjennem: Der- for ville vi, at ingen Haandværker herefter skal besværes med Mesterstykke at gjøre; han skal ikke udi Haandværker give mere end 1 Gylden og maa ikke forhindres at komme udi Haandværket, om han ellers er god for det. Det er væsentlig det Samme, som han befalede 20 Aar før, kun noget skarpere. Nu forbydes ogsaa Mesterstykket, skjøndt der samtidigt ligesom aabnes en Adgang for det i Ordene: »om han ellers er god for sit Haandværk«. Vi se da ogsaa, at det ikke kan holdes nede. I de kjøbenhavnske Rebslageres Skraa af 1564 paabydes der et Mesterstykke, »efterdi at dette Haandværk er et besynderligt Haandværk, som gjælder om Liv, Skib og Gods at bevare«. Men vi træffe ogsaa Mesterstykker i de kjøbenhavnske Tømreres Skraa (1575), i de kjøbenhavnske Snedkeres Skraa (1576) o. s. v. sammen med baade 01 og Mad og Afgift til Borge- mestere og Raad. I de nævnte Snedkeres Skraa nævnes et Fad Saltmad og en Tønde 01 »og Intet mere uden deres Bisidders Vilje og Samtykke«, hvad der er meget karakte- ristisk, naar det erindres, at Bisidderen er en af Byens Raad- mænd. Det er derfor sikkert meget tidssvarende, naar Fre- derik II 1578 overfor Kjøbenhavns Borgemester og Raad indskærper, at de skulle have »grandgiveligt Indseende« med, at der ikke handles imod Recessen, idet der endnu til-