Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
380 taget i Søloven, nemlig det, at Hyre og Løn for udført Ar- bejde (Lodspenge og tildels Bjergningsomkostninger) gaa forud for de øvrige Udgifter og Omkostninger saa vidt muligt, en Bestemmelse, der er truffen ikke saa meget paa Grund af dette Arbejdes økonomiske Betydning, som af Hensyn til denne Klasses uheldige Stilling i Kampen for Existensen. Og naar man da undersøger, hvad der har ført ti] at opstille disse særlige søretlige Regler, ses det, at de ere be- grundede i det særlige økonomiske Fællesskab, der stiftes ved Sørejser paa Grund af den fælles Fare, som der ved disse medføres for de Interesserede. Men da det samme økonomiske Fællesskab og den samme fælles Fare ligeledes vil være tilstede for de Interesserede ved de nymodens Bygge- foretagender, der udelukkende ere baserede paa Spekulation, synes en Overførelse fuldt berettiget. Men dersom man da direkte vilde overføre disse to Principer paa Byggematerien, vilde man ganske vist kun kunne naa til fortrinlig Beskyttelse for de Udgifter, der maatte være afholdte i det Heles Interesse, altsaa væsentligst for de absolut nødvendige Reparationer, uden hvilke det Hele vilde styrte sammen eller lignende, ligesaa nødvendige, Udgifter, samt maaske tillige til fortrinlig Fyldestgjørelse for Arbej- dernes eller Haandværkernes Krav paa Betaling for udført Arbejde ved saadanne nødvendige Reparationer. Men derved vilde der ikke være vundet meget, saa længe man ikke giver de udviklede to Principer en saadan Udvidelse, som der vil kunne gives dem, uden at der i alt Fald derved gjøres noget Brud paa Kontinuiteten. Det vil nemlig i Virkeligheden kun være en Udvidelse af det første Princip, naar man ud- strækker Fortrinsretten fra alene at gjælde tor Udgifterne til de absolut nødvendige Reparationer, der have reddet det Hele fra Undergang, til tillige at omfatte ethvert Krav, der maatte rejse, sig fra Foretagender, der have forøget Værdien af den Ting, til Bedste for hvilken de have fundet Sted. Thi om end Undladelsen af disse Foretagender ikke vilde have bevirket den paagjældende Tings Undergang, maa deres Foretagelse dog i hvert Fald siges at have foraarsaget Gjen- standens Værdiforhøjelse, altsaa bevirket, at Ejerens Ejen-