De Danske Skove

79 aaben. Disse Træarter kaldes lysbehøvende i Modsæt- ning til de første, som benævnes skyggetaalende. Ligesom de sidste taale megen Skygge, optage deres tætte Kroner den større Del af den tilstrømmende Lysmængde, hvoraf kun en mindre Del trænger ned til Jorden; som Følge heraf ere de ikke allene skyggetaalende, men ogsaa skyggegivende. De lysbehøvende Træer optage en ringe Del af den tilstrøm- mende Lysmængde, og den større Del af samme trænger igjennem den aabne Krone ned til Jorden. I samme Grad som de lysbehøvende Træer ikke taale Skygge, give de heller ikke Skygge. Heraf fremgaaer, at det i denne Hen- seende kommer ud paa Eet, om man siger om en Træart, at den giver eller at den taaler megen Skygge. Pilen, Birken og Poplen ere gode Exempler paa lys- behøvende Træer; man finder der hverken Skygge eller Dække for Regn, baade Lyset og Vandet gaaer derigjennem, hvorimod Granens, Bøgens og Lindens tætte Grene tilbage- holde den større Del af Vand og Lys. Det er forresten en Selvfølge, at Begreberne »lysbehøvende« og "skyggetaa- lende« ikke maae tages i absolut, men i relativFor- stand; thi intet Træ kan kaldes skyggetaalende i den Grad, at det kan voxe i Mørke, ligesom intet Træ er saa trængende til Lys, at dets Grene aldeles ikke kunne taale nogen Skygge. Granen synes at kunne taale enhver Overskygning, og dog ere Sidegrenene paa tætstaaende Graner altid undertrykkede af Nabotræets Skygge, og der existerer vistnok Træarter, som overgaae Granen i Evne til at taale Skygge. Det er især ved at sammenstille de forskjellige Træarter, at disse Begre- ber faae deres store praktiske Betydning, men de maae altid tages i relativ Forstand; den samme Træart, som i Forhold til nogle Træarter kaldes skyggetaalende, bliver i Forhold til