De Danske Skove

80 andre lysbehøvende. Egen er saaledes, naar den sammen- stilles med Bøgen, et lysbehøvende Træ, hvorimod den i Modsætning til Fyrren er et skyggetaalende Træ. Træets Form ørn vi end af Kronens Form hos det fritstaaende Træ i selskabelige Bevoxninger. kunne erfare, om en Træart er skyggetaalende, eller om den behøver meget Lys, fremtræder dette dog tydeligere, naar Træerne staae nær ved hverandre. Alle Træer egne sig imidlertid ikke hertil i samme Grad. De, som behøve meget Lys, voxe helst mere fjernede fra hverandre, og naar de komme ind i tætte Bevoxninger, geraade de i en lidende Tilstand og røbe derved, at de ere lysbehøvende. Anderledes for- holder det sig med de skyggetaalende Træarter; det. er i Har- moni med deres Natur at være stillede i meget tætte Be- voxninger, som vel forandre deres Kroners Form, men ikke skade Træets Natur. Dette er saaledes Tilfældet med Gra- nen og Bøgen. Medens den fritstaaende Gran længe be- varer sine Grene lige ned til Jorden, blive derimod i en tæl Granplantning de fleste Sidegrene i don Grad beskyggede, at de gaae ud, og alene Toppen med de øvre Sidegrene grøn- nes; staaer en Gran i Skovkanten, er den grøn i Toppen og paa den udadvendende Side, men paa den mod Skoven ven- dende Side ere Grenene udgaaede. I Høgen kan ikke taale saa megen Skygge som Granen: derfor kan den fritstaaende Bøg ikke saalænge bevare de nederste Grene; derimod har den i denne Stilling en allang, tæl. Krone, best,anende af mange Grenlag, som ere leirede oven paa hverandre, og som sædvanligvis nærme sig Jorden til en Afstand af sex til ti Fod (Fig. 4). Sættes Træet der- imod ind i Skoven, vil det have samme Skjæbne som Granen, hele den nedre Del af Kronen vil nemlig paa Grund af Over-