De Danske Skove

84 Moder- træernes For- hold til Op- væxten. grene, som skulle gjælde for Krone, og disse kunne ikke tilføre dem rigelig Næring eller fremkalde en stærk Væxt. De mere lysbehøvende Træer som Birken og Fyrren kunne kun i deres Ungdom taale den tætte Stand. Allerede i en tidlig Alder stille de sig lyst, det vil sige, Afstanden imellem de enkelte Træer bliver saa stor, at Kronerne ikke berøre, men ere ved flere Fods Mellemrum fjernede fra hverandre, og de Individer, som ikke kunne opnaae en saa fri Stilling, gaae tilgrunde.*) Derfor er en Fyrre-, Birke- og Espeskov altid aaben. Det lukkede Løvtag, som udmærker Bøge- og Granskoven, kjendes ikke. Da Træets nedre Grene undertrykkes af Mangel paa Lys, maa den samme Aarsag ogsaa gjøre det umuligt for de unge Træer at voxe under Modertræels Krone. Del. er derfor ejendommeligt for Træerne, at Afkommet altid fjernes mer eller mindre fra Modertræet, og Afstanden imellem dem er ofte meget stor. Dette er ikke tilfældigt, men aldeles nødvendigt og følger af de Forhold, hvori Træerne staae til Lyset; thi da det unge Træ behøver ligesaa meget Lys som Modertræet, følger deraf, at det ikke kan voxe i Modertræets Skygge, men maa befries derfra for at kunne leve, lios Ur- terne skeer det simpelthen derved, at Moderplanlen døer, hvorved den unge Plante faaer den fulde Nydelse af Lyset. Modertræet har derimod en længere Tilværelse og vedbliver at leve i en lang Aarrække, efter at det har kastet sine første Frø; derfor maa Opvæxten altid fjernes fra de gamle ’) Paa en Tønde Land staaer der omtrent 140 hundredaarige Bøge, men af naturlige (ikke dyrkede) Ege kun henved 40, og dog er Egen mindre lysbehøvende end Fyrren og Birken , som derfor fordre en friere Stilling.