De Danske Skove

Forfatter: Chr. Vaupell

År: 1863

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 309

UDK: 634.(489)

Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
85 Træer. Dette fremtræder stærkest hos de mange Træarter, som have letbevægelige Erø og Frugter, saaledes som Ask, Birk, Pil, Poppel, Elm o. s. v. Asken er meget frugtbar; dens bevingede Frugter føres af Vinden trindt omkring i alle danske Skove, som staae paa en god Jord, og spire i Lys- ninger og ved Skovkanterne; det Samme er Tilfældet med Seljepilens uldede Erø. Ogsaa hos de Træer, som have tunge Frø, t. Ex. Bøg, Eg og Abild, er det nødvendigt, at Afkommet befries fra Modertræets Skygge, hvilket vel kan ske derved, at Frugterne Hyttes af Dyrene, men i dyrkede Skove udføres ved, al Moderlræerne fjernes. 1 en sluttet Bøgeskov kunne Træerne være nok saa frugtbare, Opvæxten kan dog ikke komme frem. Kimen kan vel spire under det tætte Løvtag, men ikke voxe, og komme endog enkelte Planler frem, nyde de kun en syge- lig Tilværelse. Hvorledes kan da en saadan Bøgeskov for- ynges? I den naturlige Bøgeskov skete det derved, at mange Træer faldt om enten af Ælde, eller fordi de bleve kuld- kastede af Stormen, idet der paa denne Maade fremkom Lysninger i Skoven, hvori Nabolræernes Frø spirede, og hvor der da dannede sig en Opvæxt. Maar Skoven derimod er under- kastet en rationel*) Behandling, bringes den for Opvæxten nødvendige Lysmængde tilveie ved, at der borttages saa mange af de gamle Træer, at Frøet kan spire og ud- vikle sig. Om Egeskoven gjælder det Samme. De gamle Træer kunne i enkelte Aar besaae Grunden under sig med en stor Mængde Agern, hvoraf i det følgende Foraar mange Ege- ’) Som gaaer ud paa, at Skoven frembringer den størst mulige Mængde Ved og er blivende.