De Danske Skove

86 planter fremspire, men disse friste kun et kort Liv under Modertræets Skygge; alene der, hvor denne ikke naaer dem, kunne de udvikle sig. Da Træernes Evne til at taale Skygge er forskjellig, føl- ger deraf, at den ene Træart kan spire og udvikle sig under en anden, der er mere lysbehøvende og giver mindre Skygge, altsaa ikke aldeles forli i nd rer Lyset fra al komme ned til Frøplanten. Denne bliver vel beskygget, dog ikke af Modertræet, hvilket vilde undertrykke den, men af en mindre stærk Skygge, som ikke forhindrer dens Væxt. Rigtigheden af denne Anskuelse godtgjøres ved Erfaringer, som ere gjorte i mange Skove. Egen saaer sig selv og voxer saaledes under Birk, Fyr og Lærk; Bøg under Eg; Ask under El; Løn under Ask; Bøg under Løn; Avnbøg under El. Bøg saaer sig selv og voxer frodigt under alle de nævnte Træarter, fordi den i Evne til at taale Skygge overgaaer dem alle. Der- imod kunne de lysbehøvende Træer ikke komme frem under de skyggetaalende. Det er umuligt for Birken at udvikle sig under Bøgens Skygge, ligesom Fyrren ikke kan komme frem under Egen og Asken. Man seer vel, at lløn og Ask spire i Bøgeskoven, men de unge Planter have ikke nogen lang Tilværelse, allerede paa del andet eller tredie Aar henblegne Askene under Bøgens Skygge. Naar de skyggetaalende Træer udvikle sig mellem de lys- behøvende, opstaaer der en blandet Skov, til hvis Betragt- ning vi nu gaae over,• medens vi hidtil have forudsat, al Skoven har været dannet af den samme Træart. Ovenfor er Bøgen fremstillet som et Exempel paa et Blandings- skyggetaalende, ligesom Birken paa et lysbelløvende "v Træ; blandes nu Bøg og Birk, da vil Birken paavirkes af