De Danske Skove

87 Bøgen paa samme Maade, som Bøge paavirke hverandre, naar de staae i en tæl Bevoxniug, men i høiere Grad. Paa den Side nemlig, som beskygges af Bøgen, ville Sidegrenene gaae ud; Træet vil imidlertid skyde i Veiret, saa al. loppen ved- bliver at være grøn, hele den øvrige Krone derimod henvisner. Men imedens Bøge, som staae tæl sammen, gjensidig paavirke og forandre hverandres Form i samme Grad, finder der ikke et saadant gjensidigt Forhold Sted mel- lem Bøgen og Birken; thi imedens Bøgen aldeles omformer og ofte kvaler Birken, øver denne ingen Indflydelse paa Høgens Form: Bøgen tager aldeles ingen Notice af Birken, men danner, om den end staaer indeklemt imellem Birkene, sin Krone, som om den befandt sig i en fri Stilling. Det synes, at der iblandt vore Skovtræer ikke findes to Arter, der i samme Grad ere lysbehøvende. Ilvor de for- skjellige Træarter voxe i Selskab og udvikle sig frodig, er det ikke vanskeligt at sammenligne deres Evne til at taale Skygge; thi de mere lysbehøvende ville stedse røbe sig der- ved, al de af de mere skyggetaalende forhindres i al udvikle Sidegrene og derfor af Trang til Lyset skyde i Veiret. Birken drives saaledes i Veiret imellem Granerne, Egen og Asken imellem Bøgene. Alligevel har del sine Vanskeligheder paa naturlig Maade al ordne Træarterne efter deres Evne til al taale Skygge. Efter min Erfaring er der vel nogen lorskjel imellem alle vore Træarter, men nogle af dem nærme sig dog saamegel til hverandre, al de passende kunne henføres til samme Klasse, hvorfor jeg deler vore Træarter i Ire Klasser, Den første: »De Skyggetaalende«, der repræsenteres af Bøgen, den tredie: »de Lysbehøvende«, som repræsenteres af Birken, og endelig som den anden en Klasse af Træarter, der lige- over for de Lysbehøvende vise sig som Skyggetaalende, men