De Danske Skove

Forfatter: Chr. Vaupell

År: 1863

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 309

UDK: 634.(489)

Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
88 i denne Henseende staae langt tilbage for Træerne af første Klasse. Indenfor disse Klasser ordnes nu Træerne efter deres forskjellige Evne til at taale Skygge. Første Klasse: Gran, Bøg, Lind og Avn bøg. Første Klasse karakteriseres derved, at den giver saarnegen Skygge, at ingen Underskov kan trives under den. Anden Klasse: Løn, Aim, Ask, El og Eg. Tredie Klasse: Birk, Fyr, Esp og Lærk. Da jeg skrev min Afhandling om Bøgens Indvandring i de danske Skove, optog jeg den Klasseinddeling, som G. tleyer havde opstillet 1852, og som passede tit alle de Til- fælde, der forekomme der, nemlig til de Forhold, hvori Bøgen, Egen, Birken og Fyrren staae til hverandre; men ved Undersøgelser, anstillede i Landets forskjellige Skovegne, er jeg kommen til det Resultat, at navnlig den Ordning, Heyer fulgte for de Træarter, som jeg har stillet i den anden Klasse, ikke stemmer med Virkeligheden. Han sætter nemlig lige efter Avnbøgen Egen, derefter Asken og som næsten i samme Grad skyggetaalende Lønnen, Ellen og Skov bir- ken, hvorimod Almen faaer sin Plads imellem Fyrren og Espen. 1856*) har han foretaget den rigtige Forandring al sætte Asken foran Egen, men Lønnen, Ellen og Almen an- seer han alle for mere lysbehøvende end Egen, hvilket aldeles ikke stemmer med vore Forhold. Paa Als er det almindeligt at see Lønnen voxe frodig under Asken, hvilket beviser, at den kan taale mere Skygge end denne. I nogle Skovegne udbrede Egene deres Kroner over Elleskovene, hvilket ogsaa godtgjør Ellens Forrang som skyggetaalende Træ. Forresten hidrører Afvigelsen heri især derfra, at der ikke cr nogen stor Forskjel imellem de Træarters Evne til at taale Skygge, ’) Heyer: Forstliche Bodenkunde.