De Danske Skove
Forfatter: Chr. Vaupell
År: 1863
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 309
UDK: 634.(489)
Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
i denne Henseende staae langt tilbage for Træerne af første
Klasse. Indenfor disse Klasser ordnes nu Træerne efter deres
forskjellige Evne til at taale Skygge.
Første Klasse: Gran, Bøg, Lind og Avn bøg.
Første Klasse karakteriseres derved, at den giver saarnegen
Skygge, at ingen Underskov kan trives under den.
Anden Klasse: Løn, Aim, Ask, El og Eg.
Tredie Klasse: Birk, Fyr, Esp og Lærk.
Da jeg skrev min Afhandling om Bøgens Indvandring i
de danske Skove, optog jeg den Klasseinddeling, som G.
tleyer havde opstillet 1852, og som passede tit alle de Til-
fælde, der forekomme der, nemlig til de Forhold, hvori
Bøgen, Egen, Birken og Fyrren staae til hverandre; men ved
Undersøgelser, anstillede i Landets forskjellige Skovegne,
er jeg kommen til det Resultat, at navnlig den Ordning,
Heyer fulgte for de Træarter, som jeg har stillet i den anden
Klasse, ikke stemmer med Virkeligheden. Han sætter nemlig
lige efter Avnbøgen Egen, derefter Asken og som næsten i
samme Grad skyggetaalende Lønnen, Ellen og Skov bir-
ken, hvorimod Almen faaer sin Plads imellem Fyrren og
Espen. 1856*) har han foretaget den rigtige Forandring al
sætte Asken foran Egen, men Lønnen, Ellen og Almen an-
seer han alle for mere lysbehøvende end Egen, hvilket aldeles
ikke stemmer med vore Forhold. Paa Als er det almindeligt
at see Lønnen voxe frodig under Asken, hvilket beviser, at
den kan taale mere Skygge end denne. I nogle Skovegne
udbrede Egene deres Kroner over Elleskovene, hvilket ogsaa
godtgjør Ellens Forrang som skyggetaalende Træ. Forresten
hidrører Afvigelsen heri især derfra, at der ikke cr nogen
stor Forskjel imellem de Træarters Evne til at taale Skygge,
’) Heyer: Forstliche Bodenkunde.