De Danske Skove

89 der ere stillede i anden Klasse, og det er vel muligt, al der navnlig med Hensyn til Ellen kan være afvigende Forhold i forskjeliige Egne. Ben Indflydelse, Træarterne øve paa hverandre i denne Henseende, er forskjcllig. I Almindelighed kan del opstil- les som en Regel, at i en blandet Skov, hvor Forskjelien mellem de forskjeliige Træariers Evne til at taale Skygge ikke er meget stor, ville de mere s kygg etaal ende trykke de mere lysbehøvende, rnen de ville ikke undertrykke dem, hvorfor disse ville vedblive al vegetere i Skoven. Op- træder derimod Bøgen*), som langt overgaaer nogle Træarter i Evne til at taale Skygge, ville de mest lysbehøvende ikke alene paavirkés saaledes, at deres Sidegrene gaae ud, men de ville aldeles undertrykkes. Heraf kunne vi forklare os, hvorfor de af vore Skove, i hvilke Bøgen endnu ikke har faaet Indpas, i Heglen ere Blandiogsskove, saaledes som Skovene paa Almindingen paa Bornholm, hvis naturlige Bestanddele ere Avn- bøg, Eg, Birk og Esp. i Fortiden groede Birken og Fyrren i Selskab med Egen i de danske Skove; thi orn end denne er mere skyggetaalende end de lo andre, vil den dog i Keg- len ikke aldeles undertrykke dem. Anderledes blev det, da Bøgen optraadle: hvor den voxede frodig, maalte Birken og Fyrren ligge under, alt som den sluttede Bøgeskov dannede sig. Naar Træarterne af anden Klasse, t. Ex. Egen og Asken, voxe i Selskab med Bøgen, da vil denne altid trykke dem og hæmme den fuldstændige Udvikling af deres Kroner; men Resultatet af Kampen er uvist og afhænger af forskjeliige Forhold. Ilvor Jordbunden, Fugtigheden og Behandlingen af Skoven begunstige Egen og Asken, som kunne taale mere Fugtighed og som behøve mere Lys, der ville disse Træer *) eller i andre Lande Granen.