De Danske Skove

101 uden Hensyn til Træets Legeme. For at opnaae dette, træk- ker man Næringen fra Vedet til Frugterne; alle Frugttræer beskæres (lerfor mer eller mindre; ved Podning forenes tvende Træer ved Hjælp af Kniven til eet Træ; kort sagt, Individet offres stedse for Krugtbarheden; naar man kun kan faae Frugt, bryder man sig ikke om Træets Tilværelse og Sundhed. Deraf kunne vi forklare de store Forskjelle, som findes imel- lem Skovtræer og Frugttræer : de Første ere i Beglen sunde, de Sidste sygelige, de Første opnaae derfor en høi Alder, hvorimod de Sidste døe længe før de have naaet deres egent- lige Levealder. De fleste Frugttræer blive saaledes ikke 50 Aar gamle. — Endelig frembyde Skovtræerne smukke For- mer, som ere værdige Gjenstande for Konsten. Det er ejendommeligt for Træerne, at de saa sildig blive frugtbare. Væxtlivet gaaer hos dem, ligesom hos Urterne, forud for Blomsterlivet. Hos disse indtræffer Blomstringen i en tidlig Alder, idet den hos de Fleste finder Sted i deres første eller andet Aar; Træarterne derimod behøve en læn- gere Aarrække, inden de blomstre, hvilket hos mange hid- rører fra, at de blomsterbærende Grene, som ere af en anden Form end de rent vegetative, fremtræde i en senere Alder. Dette gjælder saaledes om Vedbenden, hvis Grene aldeles skifte Form, naar Planten skal blomstre. Hos vore Skovtræer have de blornsterbærende Grene ogsaa en egen Form; de ere navnlig kortere end de vegetative Grene; men deres Fremkomst medfører ikke nødvendig Blomsternes, som i Reglen komme langt senere. Ilos Bøgen indfinde de korte Blomstergrene, som ere meget kjendelige, sig allerede, naar Træet er tre Aar gammelt, men Blomsterne komme først, naar Bøgen er 50 Aar gammel. Egen blomstrer hos os i Skoven i en Alder af 40 Aar. De Omgivelser, hvori Træet