De Danske Skove
Forfatter: Chr. Vaupell
År: 1863
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 309
UDK: 634.(489)
Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
han, »er man istand til at holde Fyrreskovene rene,Bøgen trænger
ind overalt, og naar man i længere Tid ikke bekymrer sig
om Fyrren, bliver den overalt underlrykt af Bøgen. Naar de
unge Fyrre endnu holdes meget tæt, spirer Bøgen med Let-
hed, senere, naar de komme i en mere fri Stilling, skyde
Bøgene rask iveiret og begynde at bevirke et Dæmrelys; paa
denne xMaade ligger Fyrren ofte under i den første Omdrift;
vil man forynge den ved Saaning, gaaer den meget hurtig
aldeles tilgrunde, da den ikke kan voxe i Bøgenes tætte
Skygge. Ved at gjennemvandre Vogelsgebirge i deres hele Ud-
strækning kan man overall faae Øie paa saadanne Fyrreskove,
som ere paa Veie til at fon andle sig til Bøgeskove.«*)
Sjette Kapitel.
Om Skovtræernes Selvsaaning og Frøets Udbredning i Skoven.
Den første Betingelse for, at en Træart kan bevare sin
Tilværelse og udbrede sig i Skoven, er, at den frembringer
spiredygtigt Frø. Dette er Træets naturlige Formeringsorgan,
ligesom det ogsaa er ad denne Vei, at man opelsker Træer i
dyrkede Skove, hvorimod man i Havedyrkningen, navnlig i
Frugttræhaverne, anvender Knopformeringen. At man saaledes
i Skovdyrkningen og i Havedyrkningen vælger forskjellige
Fremgangsraaader, hidrører fra, at disse Driftsarter for-
følge aldeles forskjellige Form aal. Ved Skovbruget stræber
man at frembringe meget og godt Ved, Frugtdyrkningen
gaaer ud paa at fremavle store, velsmagende Frugter,
*) Heyer: Das Verhalten der Waldbaume gegen Licht und Schatten. S. 76.