De Danske Skove

100 han, »er man istand til at holde Fyrreskovene rene,Bøgen trænger ind overalt, og naar man i længere Tid ikke bekymrer sig om Fyrren, bliver den overalt underlrykt af Bøgen. Naar de unge Fyrre endnu holdes meget tæt, spirer Bøgen med Let- hed, senere, naar de komme i en mere fri Stilling, skyde Bøgene rask iveiret og begynde at bevirke et Dæmrelys; paa denne xMaade ligger Fyrren ofte under i den første Omdrift; vil man forynge den ved Saaning, gaaer den meget hurtig aldeles tilgrunde, da den ikke kan voxe i Bøgenes tætte Skygge. Ved at gjennemvandre Vogelsgebirge i deres hele Ud- strækning kan man overall faae Øie paa saadanne Fyrreskove, som ere paa Veie til at fon andle sig til Bøgeskove.«*) Sjette Kapitel. Om Skovtræernes Selvsaaning og Frøets Udbredning i Skoven. Den første Betingelse for, at en Træart kan bevare sin Tilværelse og udbrede sig i Skoven, er, at den frembringer spiredygtigt Frø. Dette er Træets naturlige Formeringsorgan, ligesom det ogsaa er ad denne Vei, at man opelsker Træer i dyrkede Skove, hvorimod man i Havedyrkningen, navnlig i Frugttræhaverne, anvender Knopformeringen. At man saaledes i Skovdyrkningen og i Havedyrkningen vælger forskjellige Fremgangsraaader, hidrører fra, at disse Driftsarter for- følge aldeles forskjellige Form aal. Ved Skovbruget stræber man at frembringe meget og godt Ved, Frugtdyrkningen gaaer ud paa at fremavle store, velsmagende Frugter, *) Heyer: Das Verhalten der Waldbaume gegen Licht und Schatten. S. 76.