De Danske Skove

99 medtages) mere af Fyr og Birk end af Gran. Anderledes kunde det imidlertid ikke være ifølge det System, hvorefter Skovene der behandles, idet den fuldstændige Afdrivning ved Øxe eller Ild i høieste Grad vanskeliggjør, at et saa skygge- taalende Træ som Granen faaer Magten imod de lysbehøvende Træarter Fyr, Birk og Esp. Derfor erklærer ogsaa Agardh*), at ligesom Bøgen er fremherskende i Skaane, saaledes er Fyr- ren det i den øvrige Del af den skandinaviske Halvø. Paa Mont d’or i Auvergne ere Bøg og Ædelgran frem- herskende, ligesom de ere de mest skyggetaalende af alle de Træarter, som ere vildtvoxende der. Da deres Evne til at taale Skygge omtrent er ligestor, er det vanskeligt at sige, hvilket af dem, der har Overmagten; forresten egne de franske Skove sig ikke til at gjøre den Slags Iagttagelser, fordi de fleste endnu behandles som Lavskov. I Tydskland, hvor Høi- skovsdriften er fremherskende, er det derimod anerkjendt, at, naar de Hindringer, som hidtil have vanskeliggjort Sko- vens frodige Væxt, fjernes, da ville de skyggetaalende Træ- arter blive fremherskende, Granen i Sydtydskland og Bøgen i Vesttydskland samt paa Østersøkysterne. Pfeil udtaler dette paa flere Steder, men med størst Be- stemthed er det udtalt af G. Heyer, at de lysbehøvende Træer stadig maae vige for de skyggetaalende. Han siger saa- ledes: »den lysbehøvende Træart afløses af den skyggetaalende, saasnart der finder nogen Forvandling Sted i Skovarten. For- skjellige Fugle og Pattedyr hidføre Frøet, og de fremspirende Planter skyde frodigen iveiret under de aabne Kroner og undertrykke senere de ældre Træer eller disses Afkom.« Det er især paa Vogelsgebirge, at Heyer har iagttaget Fyrre- skovens Forvandling tilBøgeskov. »Kun med Møie,« siger ’) Agardh og Ljungbjerg, Statistik öfver Sverige, 3die Del. S. 137.