De Danske Skove

98 og hvorfor andre Skovarter — paa tør Bund — uden stor Vanskelighed forvandles til Bøgeskov. Det vilde imidlertid være en Overdrivelse af Lysforholdenes Betydning, naar man alene heri vil søge Grunden til Bøgens Omsiggriben og Fremhersken i Danmarks Skove. Det maa altid tages med i Betragtning, at ikke alene Kli- maet, men ogsaa Jordbundens Beskaffenhed i høi Grad stemmer med Bøgens Natur. Dette kommer til Anerkjendelse, naar man vil undersøge, hvorfor Granen ikke har vundet mere Terrain, da den dog i Evne til at taale Skygge overgaaer Bøgen. At Granen ikke har fortrængt Bøgen, kan nemlig ikke forklares ved, at den er et ind- ført Træ, thi de naturlige Granskove ere ikke saa langt borte, at man kan antage, at det er Afstanden, som har holdt Granen borte fra de danske Skove; den vilde vistnok have indfundet sig der, dersom Jordbunden og Klimaet havde til- talt den. Erfaringen har imidlertid lært, at Granerne i mange danske Skovegne paa den gode Jordbund ere gaaede ud, uden at man har kunnet angive anden Grund dertil, end at Jordbun- den er imod deres Natur. Og at Granen vel vil være istand til at trykke Bøgen, hvor Jordbunden begunstiger den, derpaa har man havt Exempel i nogle Skovegne, t. Ex. i iNordsælland, hvor Skoven staaer paa en ufrugtbar Jordbund. Dersom den Paastand holder Stik, at de skyggetaalende Træer altid ere de stærkere, og at de mere lysbeliøvende maae ligge under for dem, skulde — naar ikke andre Mo- menter optræde hindrende — de første fortrinsvis danne store og rene Bevoxninger. Dette passer fortrinlig paa Danmark, hvor Skovforholdene aldeles harmonere med denne Lære. Paa den skandinaviske Halvø synes det at forholde sig anderledes, thi efter troværdige Vidnesbyrd er der (naar Skaane ikke