De Danske Skove

97 Underskovstræerne derved komme i Dæmrelys, hæmmes deres Væxt. Dette kan bedst skjønnes deraf, at Underskovstræerne Hvidtjørn, Hassel og Naur voxe i Høiden, saasnart Over- skovens Borttagelse har skaffet dem den fulde Nydelse af Lyset. Saaledes rnaa det ogsaa forstaaes, naar Skovdyrkeren beklager sig over, at Almen, Asken og Lønnen have overvoxet de unge Bøge og trykke dem. De ere vel ikke istand til at undertrykke Bøgen, som omsider bliver deres Overmand, men de kunne hæmme og forstyrre dens regelmæssige Væxt, hvor- for det er overensstemmende med Skovdyrkningens Fordel at borttage dem. Ved Havedyrkningen har man gjort samme Erfaring. I Frugthaverne omkring Kjøbenhavn seer man ofte, at Stikkels- bærtræet dyrkes som en Slags Underskov under Frugttræerne. Dette Samliv svækker ikke Frugttræernes Væxt, derimod er det en bekjendt Sag, at Stikkelsbærtræerne give langt større Udbytte, hvor de dyrkes for sig selv. Jeg troer, at Alle ville samstemme med mig i, at det er overraskende, hvilke Resultater der for vore Skoves Vedkom- mende kan drages af Lys- og Skyggeforholdene. For at forstaae Træernes Form og Skovens Sammensætning, kort sagt det hele Liv, som Skoven udfolder, maae mange Mo- menter tages i Betragtning; men intet er saa vigtigt og øver en saadan Indflydelse paa alle Forhold i Skoven som Lyset. Ved al tage Hensyn dertil kunne vi forstaae Træets Form, Kronens Tæthed, Skovens Foryngelse ved den samme eller ved en anden Træart, Forholdet mellem Overskov og Underskov, og endelig er det ad denne Vei vi kunne for- klare os, hvorfor Bøgen hovedsagelig danner de danske Skove, 7