De Danske Skove

96 sei, Hvidtjørn og andre Underskovstræer spire og voxe frodig under Egen. Talrige Egeplantninger og Egesaaninger, som findes paa Sælland, godtgjøre Rigtiglieden heraf. Staae disse paa en taalelig god Jordbund og have ikke savnet Udluftning, begynder Underskoven at indfinde sig, naar Egene omtrent ere 30 Aar gamle. Da Jordbundens Beskaffenhed betinger Underskovens Til- værelse og Styrke, kunde man fristes til at anlage, at Under- skoven lever paa Overskovens Bekostning, at den trækker Næringen fra den, og at som Følge deraf Over- skoven vilde voxe frodigere, naar den befriedes fra Underskov. Dette er imidlertid ikke Tilfældet; Erfaringen har lært, at Overskoven voxer frodigere, hvor Underskoven bevares, end hvor denne borttages. Vi kunne tildels paavise de Grunde, hvorpaa dette Forhold beroer. Overskoven bestaaer oftesi af lysbehøvende Træer, der have aabne Kroner, hvilke ikke ere istand til at give Jordbunden det fornødne Læ, hvorfor del nedfaldne Løv ikke bliver liggende under Træet, men bort- føres af Vinden, ligesom Jorden ogsaa er udsat for Tørke, da den aabne Krone ikke formaner at dække Bunden mod Solstraalerne; er Jordbunden derimod dækket afUnderskov, holder denne paa det nedfaldende Løv og bevarer Jordens Fugtig- hed; hertil kommer endnu, at Løvet af mange Underskovs- træer er af den Beskaffenhed, at det kan gjøde og forbedre Jorden. Underskoven skader altsaa ikke Overskoven; men finder heller ikke det Modsatte Sted? Dette kan ikke benægtes; thi Underskoven lider i Reglen mer eller mindre af Overskovens Tryk. Uagtet saaledes Lind, Naur og Avnbøg, som staae under Egen, kunne danne en tæt Underskov, forbruger Over- skoven dog en stor Del af del tilstrømmende Lys, og da