De Danske Skove

95 findes der under Birken Tyst, Køn, Hassel, Eg og Enbær. Forresten er det vist, at Birken ligesaavel som Fyrren og Espen ofte savner Underskov, men dette cr Jordbundens Skyld, thi for at Jorden i en Skov skal kunne dække sig med Underskov, udfordres, at, den er saa frugtbar, at den foruden Høiskoven formatier at nære en Underskov. Nu staae imid- lertid mange Birkeskove saavel som Eyrreplantninger paa en mager Jordbund, som ikke formaaer at frembringe nogen na- turlig Underskov. Ad den samme Vei kan man forklare sig, hvor- for man netop under Egen ofte træffer den frodigste og stærkeste Underskov. I de Petersgaardske Skove Viemose og Langebæk danner Underskoven i den gamle Egeskov en læt Bevoxning. Det Samme er Tilfældet, i Rudbjerggaard Skov paa Laaland, hvor llasselundcrskoven er saa tæt, al Jord- bunden under den paa sine Steder er nøgen, sort. Muld. Disse Skove staae nemlig alle paa en frugtbar Jordbund. I den ufrugtbare Del af Gribskov findes derimod nogle Ege- plantninger, hvor Underskoven mangler, uagtet der er stor Afstand imellem Træerne. — Naar Underskoven er saa stærk som i de Petersgaardske Egeskove, kan den give et godt Ud- bytte, og man har da paa den samme Jordbund to Etager Skov, Haslerne og Egene, hvis Dyrkning derved bliver langt mere fordelagtig. Ved at betragte Egeoverskoven med den derunder staaende Hasselskov, kunde man spørge, hvilken af dem er ældst. Egene ere naturligvis paa Pladsen førend Haslerne, thi disse vilde i høieste Grad vanskeliggjøre de unge Eges Fremkomst, om del end ikke er aldeles umuligt, al en enkelt. Eg kunde arbeide sig igjennem llasseltykningen. Derimod kunne Ilas-