De Danske Skove

104 er den sædvanlig frugtbar før sit 20de Aar, og i Sommeren 1860 vare mange Rødgraner rigt besatte med Frugter, skjøndl de kun vare 12 til 15 Aar gamle; men da ogsa<i Lorentz angiver, at Rødgranen først er frugtbar i sit 60de Aar, mti<i man antage, at en saadan Forskjel virkelig finder Sted mellem de franske og tydske Granskove paa den ene Side og de danske Granplantninger paa den anden. Ved at sammenligne Træernes Frugtbarhedsalder vil man finde, at de Træarter, som især ere Gjenstand for Skovdyrkning, og som derfor af Nogle kaldes de ædle Træarter, t.Ex. Egen og Bøgen, blomstre i en sildig Alder, hvorimod de hurtigtvoxende Træarter, som i Reglen have ringe Værdi og derfor ikke anvendes i Skovdyrkningen, blive frugtbare i en tidlig Alder, saaledes Birken og Pilen. Mærkeligt er det, at de ædlere Træarters Frugtbarhed tillige er underkastet en anden Indskrænkning; naar de nem- lig have naaet Frugtbarhedsalderen, ere de ikke hvert Aar frugtbare, men de ufrugtbare Aar afvexle med de frugt- bare. Ogsaa i denne Henseende er der stor Forskjel imel- lem Planterne. De Urter, som ere Gjenstand for Agerdyrk- ning, kunne ved en god Behandling bringes til hvert Aar at bære rigelig Frugt, og dette Forhold fremtræder saa sikkert, at Forpagteren i Troen derpaa paatager sig store og kostbare 1 orpligtelser. Anderledes forholder det sig med de fleste 1 rugttræer. Oliventræet er kun frugtbart hvert andet eller efter Andre hvert fjerde Aar, Orangerne hvert andet Aar, Vintræet, A bild og Pæretræet hvert tredie til fjerde Aar. Stikkelsbær og Hibs udmærke sig fremfor de andre Frugt- træer derved, at de næsten hvert Aar ere frugtbare. Det Samme gjælder om nogle Skovtræer, saaledes Pil, Esp, Birk, El, Ask og Aim, og tildels om Avnbøg og Løn. Derimod have de vigtigste Skovtræer langt flere ufrugtbare Aar end