De Danske Skove

105 Frugtaar. *) Da Egens og Bøgens Frugter fra Arildstid have været benyttede som Føde for Svinet, der var det vigtigste Husdyr, skænkede man, som vi have seet i det første Kapitel, i gamle hage dette Punkt den største Opmærksomhed. Fruglaarene benævnes Oldenaar. Egen er frugtbar hvert tredie eller hvert fjerde Aar**)- Medens man ikke træffer nogen bestemt Me- ning om, hvor ofte et Agernaar i Keglen indtræffer, er det derimod for Bøgens Vedkommende en almindelig udbredt Mening, at man kun kan regne et Frugtaar paa syv Aar. De sidste Oldenaar, som ere indtrufne, ere 1846—1853—1858***). Grunden til, at Bøgen ikke hvert Aar kan bære Frugt, er vel især den, at Frugtsætningen forbruger saameget Næ- ringsstof, at der udfordres liere Aar, førend der kan være ind- samlet tilstrækkelig Næring til et nyt Frugtaar; men desfor- uden øve de meteorologiske Forhold den største Indflydelse derpaa. Foraarskulden, navnlig Nattefrosten, kan tilintetgjøreBlomsterne-j-), ligesom en fugtig, kold Sommer kan forhindre Frugternes Udvikling; hertil kommer endnu, at Træernes Frugtbarhed betinges ikke alene af samme, men ogsaa af det foregaaende Aars Varme; ’) Paa Grund af deres lange Levealder kunne Træarterne taale mange »frugtbare Aar, hvorimod for Urternes Vedkommende Artens Tilværelse er truet, naar de frugtbare Aar lade forlænge vente paa sig. ’’) Efter Lorentz er Egen i det nordlige og østlige Frankrig kun frugtbar hvert sjette, ottende eller tiende Aar. ”’) Uagtet et Oldenaar i høi Grad indgriber i Skovdriften, ere de tidligere Oldenaar dog ikke optegnede. Den store Betydning, som Oldenaarene havde i Fortiden, giver imidlertid Haab om, at man engang af Ar- kiverne, for saavidt disse indeholde Godsernes Regnskaber, vil kunne fremdrage Angivelser af de Aar, i hvilke der har været Olden. f) Bogen havde i dette Foraar en rigelig Blomstring, som begunstigedes eller betingede» af, at Træets Knopudvikling havde fundet Sted uden at være hjemsøgt af Nattefrost.