De Danske Skove

106 i dette afsættes nemlig de Stoffer, hvoraf Frugterne skulle dannes det følgende Aar. Blomsterknopperne anlægges ogsaa hos de fleste Træarter, Aaret før de fremtræde. Allerede i Efteraaret 1857 vidste Forstmandene, at der var den største Sandsynlighed for, at det følgende Aar vilde blive et godt Oldenaar, thi Bøgens Blomsterknopper vare efter den varme. Sommer fyldige. Alligevel vilde 1858 neppe være bleven et Oldenaar, dersom ikke dette Aars Veirlig havde begunstiget Blomsternes Udvikling og Frugternes Modning.*) Saaledes har Forskjellen imellem de frugtbare og de ufrugtbare Aar sin første Grund i Træernes Natur; men de ufrugtbare Aars Hyppighed forøges ved de meteorologiske Forhold, uden at det er muligt at bestemme, hvor stor en Indflydelse de ud- øve herpaa. Ogsaa imellem Frugtaarene er der Forskjel, idet Frugterne det ene Aar kunne være meget bedre end det andet. 1857 var saaledes et udmærket Agernaar, hvilket ikke alene fremgik af dette Aars store Overflod paa Agern, hvoraf der om Efteraaret i alle Landets Skovegne blev indsamlet store Forraad til Svineføde, men- ogsaa af den Opvæxt af Ege, som det følgende Aar viste sig i Skovene, og som var tal- rigere, end Tilfældet havde været i Mands Minde, ligesom Planterne vare kraftigere og sundere end sædvanlig**). Olden- aaret 1853 siges ogsaa at have leveret langt bedre Frugter end 1847 og 1858. Med Hensyn til Frugtaarenes Indtræffen er Bøgen altsaa stillet ligesaa ugunstig som med Hensyn til Fruglbarheds- ') Det følgende Aars Veirlig dræbte imidlertid næsten hele den talrige Bøgeopvæxt, hvortil der var knyttet saa store Forhaabninger. ") Jeg har ogsaa hørt 1834 omtale som et godt Agernaar.