De Danske Skove

114 i Forening med Mangel paa Fredning bevirker, at gamle Hylde ere sjeldne hos os. Enbærrets Frugt søges meget af Fuglene, hvorved denne Træart endnu mere udbredes i Skoven. • Da den imid- lertid er et almindeligt Træ i mange Skove, er det ofte ikke let at paavise dens Herkomst; men naar der i Knuthenborg Skove ellers ikke findes nogen Enbær, men alene i Rørkjær*) et enkelt Træ, da er der den største Sandsynlighed for, at dette er saaet af Englene. Til de Træarter, som saaes af Fuglene, kunne føies Tyst og Hvidtjørn. Det slaaer tilbage at betragte Træerne med Nødfrugter. Saadanne ere Eg, Bøg og Hassel. Mange Dyr nære sig af deres melholdige Erø, navnlig vide vi, at Skovskaden har stor Kjærlighed til Agern, som den i den Hensigt at ville gjemme dem i Jorden spreder omkring i Skoven. Mus og Egern arbeide ogsaa paa at sprede Krugterne af de nævnte Træer. Uvist er del, om ikke ogsaa Bogfinkenf?) fører Olden omkring i Skoven. Ilesul- taterne af disse Dyrs Virksomhed ere store og let bemærkelige. Ofte overraskes Skoveieren ved at see Ege skyde frem under Fyr, Bøge og Hasler i Egeskove. Hverken han eller nogen Anden har saaet eller plantet disse Træer, som alle skylde Dyrene deres Tilblivelse. I den unge Egeskov ved Petersværft ind- finder Haslen sig saaledes tilsyneladende af sig selv; paa samme Maade skyder Bøgen frem, som har Tilbøjelighed til at indfinde sig i alle danske Egeskove. I de nordsællandske Fyrreplantninger træffer man næsten overalt Opvæxt af Eg, undertiden ogsaa af Bøg. i Hornbæks Fyrreplantning, som staaer paa Flyvesand, er Jordbunden paa sine Steder saa rig ’) Meddelt af Skovrider Holten.