De Danske Skove

113 gammel Røn i Nærheden. Hele Grupper af Røn træffes i de smaa aabne Granholme samt i de lune Skovkanter, hvor Fug- lene pleie at samle sig ved Aftenstid, og et Rønnekrat der- paa opvoxe af deres Affald. Det er saa almindeligt at træffe Kønne, saaede af Fugle, saavel paa den gode som paa den slette Jordbund i alle danske Skove, at det næsten bliver en Mærkelighed, naar Bønnen savnes, saaledes som Tilfældet er i nogle Skove paa Laaland. Ei alene paa Jorden saae Fug- lene Rønnefrø, men ogsaa i Træerne. Ved en opmærksom Iagttagelse kan man i mange Skove træffe Rønne i gamle Træer. Almuen kalder dem Flyrøn eller Fliren*) og til- lægger det Træ, der er opvoxet under saa usædvanlige Forhold, overnaturlige Kræfter. Det gjælder nemlig om Flyve- rønnen ligesaa godt som om Misteltenen, at den ikke er rodfæstet i Jorden, altsaa med samme Ret kan siges ikke at henhøre til Jordens Træer. Ogsaa Hyld, Stikkelsbær, Hibs og Gjedeblad kunne groe i store Træer, hvor Fuglene have saaet dem. Saaledes bære tvende Kirsebærtræer i Agershvile Have hver sin Røn i Toppen**). I en Lind i Frederiksberg Allee voxer Dunet - Gjedeblad (Lonicera xylosteum); den viser sig tydelig i Slutningen af April og i Begyndelsen af Mai, da den springer ud en Manned før Linden. Ved Fuglenes Hjælp finder Hylden Vei hen til Steder, hvorhen kun faa andre Træer naae, saaledes voxer den i Brønde, paa Mure, i Pæretræer. Uagtet Træet er et almindeligt Ukrud og voxer med stor Frodighed, er det dog ikke haardført; de nye Skud beskadiges nemlig næsten altid af Foraarskulden, og i meget strænge Vintre gaaer ogsaa Stammen tilgrunde, hvilket *) Flyverøn. ”) Smign. naturh. Tidsskrifts 2 Række, 1 Bind: Plantevandringer. 8