De Danske Skove

112 Jordbund optræder Birken paa en lignende Maade. Aim, Løn og Avnbøg spille en lignende Rolle i Skovene, men det vilde blive for vidtløftigt her at udvikle den Betydning, som disse Træarter have for Bøgeskovens Gjenkomst og Forberedelse, hvilket udfordrer et egel Afsnit. Vi gaae nu over til at betragte Træarter med tunge Frugter, som enten kunne være saftige eller tørre. I første Tilfælde kaldes de Hær eller Kjærnefrugter*), i det andet Til- fælde Nødder. Træarterne rned let Frø synes med Hen- syn til deres Udbredning i høi Grad at være begunstigede fremfor dem, som have tunge Frugter, der ikke kunne flyttes af Vinden. Imidlertid blive ogsaa disse førte omkring i Sko- ven og blive ikke altid liggende under Modertræets Krone eller i dets Nærhed. Thi det, som giver dem deres Vægt, er oftest af den Beskaffenhed, at det tjener til Næring for Dy- rene, hvem del altsaa er overdraget at sprede Frugterne, som derved kunne blive saaede ofte i en stor Afstand fra Moder- træet. Bærrene og Kjærnefrugterne søges af Fuglene, som for- tære det saftige Frøhus og derefter afsondre de ufordøielige Frø i saa ufordærvet Tilstand, at de kunne spire. Den Skov- frugt, som med mest Begjærlighed søges af Fuglene, er vist- nok Rønnebærret. Derfor taler ikke alene den Kjendsgjer- ning, at det af alle Frugter er den bedste Lokkemad i Fugle- snarer, men et Vidnesbyrd derom er ogsaa, at man hyppig træffer unge Bøn i Skovene. Næsten i alle danske Bøgeskove træffer man saaledes paa Rønneplanter. Forundret spør- ger man, hvorfra de ere komne, da der ofte ikke er nogen ') I daglig Tale kaldes Rønnens og Ilvidtjørnens Frugter efter deres Udseende Bær, skjøndt de ere Kjærnefrugter ligesom Æblet.