De Danske Skove
Forfatter: Chr. Vaupell
År: 1863
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 309
UDK: 634.(489)
Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
kunnet tage Træerne. Hvorliden Skaansei man har vist imod
Skovens Mindesmærker, derom vidner, at der endnu i 1860
er fældet en Eg, som, efter det, der mig er meddelt af Skov-
fogden, havde 29 Fod i Omfang 1 Fod over Jorden og endnu
i 40 Fods Høide 11 Fod og 4 Tommer. Hele Træet var
96 Fod høit. I Braaby Overdrev har jeg maalt tre Ege.
Den ene er 20 Fod og I Tomme i Omfang; 20 Fod over
Jorden udsender den en 2 Fod tyk Gren, som er udgaaet,
derefter andre udgaaede Grene, over hvilke den friske Top
rager frem. Noget derfra staaer en anden Eg af en ganske
mærkelig Form. Stammen er hældende; 10 Fod over Jor-
den bærer den en Grenstump; høiere oppe deler den paa
skraa stillede Stamme sig i tvende mægtige Grene. Stam-
mens Omfang er 18 Fod og 4 Tommer. Tæt derved staaer
en monstrøs Egekolos, som forneden er omgiven af en
uhyre Svulst, hvis Overflade er saa uregelmæssig, at den
vanskelig kan maales, tilnærmelsesvis har den et Omfang af
40 Fod. Ovenpaa Svulsten i 7 Fods Høide er Omfanget '
27 Fod og I Tomme, i 16 Fods Høide udgaaer der en
Hovedgren, 10 Fod høiere en anden, dog ere begge døde.
Efter Stammens Ydre maatte man antage Træet for at være
dødt; thi Vedet er i en hensmuldrende Tilstand, og kun oppe
i Toppen findes nogle Blade, der imidlertid ikke henhøre til
normale Grene, men til Biknopper, som her oppe have fundet
en Rest af Livssaft. Paa den døde Stamme voxe Brægner
(Polypodium vulgare) og Storkenæb (Geranium robertianurn);
ogsaa en Rose er skudt op, støttende sig til den gamle
Stamme.
I Gunderslevholms Skove staaer der en Eg, som
benævnes Borup Kirke. Det er egentlig kun en Stub, dog med
enkelte friske Grene, med en Hulhed saa stor, at et Par