De Danske Skove

145 findes 34 i Sælland og paaSmaaøerne og kun 7 i Fyen og paaHalv- øen. Tildels kan man forklare denne Forskjellighed deraf, at i Sælland og paa Laaland staaer en større Del af Skovene paa den bindende, fugtige Ler, som især egner sig til at frembringe saa- danne Individer, end paa Halvøen. En stor Del af de jydske Egeskove staaer paa Kullestenssand, som naturligvis ikke er istand til at nære saadanne Træer. Imidlertid er der ogsaa mange jydske Skove, der staae paa den frugtbare Ler; det er ikke alene Tilfældet med Gyllingnæs, men ogsaa i Bjerge Herred; og da man heller ikke kan nægte, at den sandblan- dede Ler har Kraft til at frembringe store Ege, maae vi op- søge andre medvirkende Aarsager end Jordbunden. Den vig- tigste af disse er, at den Forandring i Skovenes Sammen- sætning, som er foregaaet med de danske Skove, idet den store Beholdning af Ege, der før stod i Skovene, i Aarhundreder har været i Aftagende og givet. Plads for Bøgen, maaske er begyndt tidligere i Jylland, men i et- hvert Tilfælde der er skreden langt længere frem end paa Øerne, tildels fordi de tørre Jorder næsten aldrig lagde Hindringer iveien for Bøgens Ldbredning, hvilket havde til Følge, at saavel de store som de smaa Ege forsvandt og af- løstes af den rene Bøgeskov. Det rnaa heller ikke oversees, t Ogsaa her staae de gamle Ege især paa den fugtige Jordbund; thi af de 15 staae ikke mindre end otte i Elleskoven Warderbrok, hvilke alle ere kortskaftede og bred kronede. Den Skov, der indeholder de allerfleste gamle Ege, er Guttauer Gehege i Cismar Amt: her lindes ikke mindre end 24 Ege, som alle have et Omfang af 17 Fod og derover. De Største have et Omfang af 27| Fod, 24] Fod, 23 Fod, 22 Kod, to have et Omfang af 21’ Fod, tre et Omfang af 20 Fod De Øvrige ere mellem 17 og 20 Fod. Efter Niemanns Forststatistik og Waldberichte. 10