De Danske Skove

147 linger, ikke at. være vanskeligt at bestemme, hvormeget Stam- men af en bestemt Træart voxer i Tykkelse, eller af Træets Omfang at slutte sig til dets Alder; men om alle Træarter gjækler, at selv hos de Stammer, der befinde sig i samme Alder, er Tilvæxtens Tykkelse meget forskjellig, hvilket be- virke« af mange forskjellige Forhold. Et Exempel vil oplyse dette. Tæt ved Klampenborg ligger der en stor OOaarig Plantning, anlagt af v. Langen. De Egestammer, som her staae inde i den tætte Bevoxning, ere. 9—10 Tommer tykke, hvor- imod de, der staae frit, ofte ere over 20 Tommer tykke. Det er især Træernes indbyrdes Afstand, som øver den største Indflydelse paa Tilvæxten. Dette gjælder om alle vore Træ- arter, men det fremtræder maaske tydeligst lios Egen, at den tiltager i Omfang, naar den kommer i en friere Stand. Af Stammens Omfang er det derfor umuligt at. bestemme Egenes Alder, derimod kan man tilnærmelsesvis angive den mindst mulige Alder. For at erfare Egestammernes Tilvæxt, maa man derfor holde sig til de fritstaaende Ege. Tid- ligere*) har jeg gjort opm.Trksom paa, hvorledes den frie Siand bevirker et større Lysfang og en rigere Besætning af Blade paa en bredere Krone, hvilket atter fremkalder en kraftigere Er- næring og en større Tilvæxt, hvorimod de tætstaaende Ege af Mangel paa en rigelig Bladbesætning have en sparsom Er- næring og en ringe Tilvæxt. Eftersom de fritstaaende Ege altsaa skulle tages til Norm for en god, naturlig Tilvæxt, bliver det at bestemme, hvorledes denne Benævnelse opfattes, hvor tæt Træerne maae kunne staae ved hverandre, uden at ophøre at være fritstaaende, og hvad der kan kaldes en god Tilvæxt. Dette er ikke alene af •) S. 82. 10*