De Danske Skove

167 fældede, vare »rødmulne«, en Sygdom, som i høieste Grad skader Egens Ved og gjør det til ubrugeligt Materiale i de fleste Henseender, hvortil dette Ved ellers anvendes. Nogle troe, at de tætte Aarringe give det fasteste Ved —- hvilket undertiden kan være Tilfældet med dyrkede Ege med ringe Tilvæxl — men de naturlige Ege med tætte Aarringe have i heglen daarligt Ved. Guldborglands Egeved, hvis Aarringe ved det 100de Aar ofte ere større end | Tomme, er udmær- ket, hvorimod Charlottenlunds Egeved med Aarringe paa T'ö Tomme oftest er slet. Uagtet vi kun have gjennemgaaet en Del af det danske Skov- land , kunde det Anførte dog maaske være tilstrækkeligt til at antyde, at Egen har større Formrigdom end noget andet dansk Træ. Grunden til denne Forskjel maa vistnok, som ovenfor er sagt, især søges i Stillingens Tæthed; saaledes naar vi sammenligne Kongeskovens lavstammede, bredkronede Ege med Stenholts ranke lioistammede Ege med Topkroner. Alligevel kan man ikke nægte, at ogsaa en stedlig Race- eiendommelighed gjør sig gjældende. Det maa være Enhver paafaldende, at i den samme Skov er der Noget, hvori alle Ege ligne hinanden. Betragt saaledes Egene i Rudbjerggaards Vesterskov, Kjederup Tyk, Storskoven paa G uld borg- land, og man vil ikke kunne nægte, at enhver af disseSkoves Ege have Ejendommeligheder tilfælles. De ere ligesom støbte i samme Form. Uagtet de kunne have havt nogenlunde lige stor Plads, kan man dog ikke forudsætte, at Overensstemmel- sen heri har været saa stor, at den har kunnet føre til disse bestemte Ejendommeligheder, derfor troer jeg, at Nedstam- men fra et fælles Modertræ har øvet nogen Indflydelse paa Egenes Form. Alligevel bliver Afstanden hovedsagelig det, som bestemmer Egens Form, hvilket bedst sees af de dyi-