De Danske Skove

168 kede Ege i mange Statsskove, der ere holdte i en tæt Stand og derfor ere tynde, ranke, opløbne, med en ringe Krone uden Hensyn til deres Herkomst. Underskoven. Vi gaae nu over til Betragtning af Underskoven, som er uundværlig for Egen. Da Egen henhører til de mere lys- behøvende Træer, kunne mange Træarter taale dens Skygge og derfor egne sig til at danne dens Underskov. Mere eller mindre, hyppig har jeg der truffet Hassel, Hvidtjørn, Tyst, Naur, El, Avnbøg, Lind og Bøg. I de gode Egeskove er Hasselen den Træart, der i Reglen danner Underskoven; ligesom Egen fordrer den en god Jordbund, hvorfor den kan savnes under de Ege, der staae paa Rullestenssand. De andre Træarter, som kunne voxe under Egen, ere i Sammenligning med Hasselen af ringe Betydning i Egeskovens naturlige Underskov. Thi vel findes der enkelte Egeskove, hvor Hasselen enten mangler i Underskoven eller ogsaa er meget stærkt blandet med de andre Træarter; men derfor vedbliver den ligefuldt at være det vigtigste Underskovstræ og har som saadant større Udbredning end nogen af de andre Træ- arter, hvortil kommer, at der er Kjendsgjerninger, som tale for, at naar vi nu i enkelte Egeskove træffe andre Underskovs- træer, da ere de indkomne i samme ved den Behandling, især af Husdyr, hvorfor Hasselen er bukket under og har givet Plads for Avnbøgen eller en anden Træart. I det Følgende omtales først de andre Underskovstræer, og Hasselen opsættes til Slutningen af dette Afsnit, hvor Underskovens Betydning for Egeskoven afhandles. 9 Hvidtjørn. Hvid tjørn er næst Hasselen det Træ, der oftest ind- finder sig paa den gode Jordbund som Egens Underskov. I