De Danske Skove

 170 I Laalands Skove findes Hvidljørn i Knuthenborg, Guld- borgland, Damstrup og Bremersvold Skove, men i Keglen har Hasselen Overvægten i Laalands Egeskove, saa at der ikke levnes nogen Plads for Hvidtjørnen. De mærkværdige Hvid- tjørne, som findes i Jægersborg Dyrehave, have oprindelig voxel under Egene, men ved at være befriede derfra, have de faaet en stærkere Væxt og kunnet udvikle sig til deres nu- værende Størrelse, saa at enkelte have et Omfang af 4 Fod og 9 Tommer; de fleste ere forresten mangestammede. I Gyjlingnæs Skov, som ligger paa en Halvø ved Ind- løbet til Horsensfjord, findes kun enkelte Hasseler, der ere meget store, hvorimod Underskoven for største Delen dannes af Hvidtjørn, som voxer her med største Frodighed. Den udmærker sig ikke alene ved sin Talrighed, men ogsaa ved sin Størrelse. Her findes Træer, hvis Stammer ere to til halvtredie Eod i Tverrnaal og som ere 30 til 40 Fod høie, altsaa af den Størrelse, at de kunne maale sig med Hvidtjørnene i Jægersborg Dyrehave. *) i Underskoven fin- des ogsaa mange Skovabilde, og hvor der er Lys, skyder Seljen op. TystogNaur. । Stenholl- og Ham-Skov ved Rendsborg danner Tyst en væsentlig Bestanddel af Underskoven. Dette Træ er meget nøi- sornt med Hensyn til Jordbunden, hvorfor det oftest træffes i de smaa jydske Egeskove, hvor Hasselen ikke vil voxe. Naur forekommer i Underskoven under Egene i de Egne af Dan- ') Hvidtjørne al' en tilsvarende Størrelse findes paa den gamle Vold i Orebygaards Have paa Guldborgland. Et Træ maaler 2 Fod over Jorden 6 Fod i Omfang, derefter forgrener det sig, og den største Gren har i Brysthøide el Omfang af 4 Fod og 7 Tommer. Skjærmfladen er i Gjennemsnit 40 Eod. I Knudskov tral' Skovrider Bang en Hvidtjørn, som ved Jorden havde et Omfang af 6 Fod og lOTommer og hvis tykkeste Gien var 3 Fod 7 Tommer.