De Danske Skove

171 mark, hvor den hører hjemme. I Langebæk og Viemose fandtes forhen mange Naur, men i de senere Aar have de givet Plads for Hasselen, som Skovdyrkningen begunstiger. I mange laalandske Skove er Nauren indblandet i Hasselunder- skoven, saaledes i Kjeldskov ved Bremersvold, i Aalholm Skove, i Egeskoven ved Fredsholm, i Knuthenborg Hestehave, men den findes ikke i alle Laalands Egeskove, saaledes mang- ler den ved Rudbjerggaard. Hassel, Hvidtjørn, Tysi og Naur fremtræde i Egeskoven kun som Underskov, men der er andre Træarter, som i nogle Egeskove staae som Underskov, da de kunne taale Egens Skygge, men i andre skyde i Veiret og voxe op ved Siden af Egene, som de alle beskadige ved deres Skygge, saa at Skoven nu bliver en Blandingsskov og ikke mere kan betragtes som en ren Egeskov — saaledes benævner jeg nem- lig Skoven saalænge, som de andre Træarter kun fremtræde som Underskov. Dette gjælder navnlig om Lind, Ask, Aim og Bøg, derimod er jeg i Uvished om, hvorledes jeg skal opfatte Avnbøgens og Ellens Forhold til Egen; thi oui end disse Træer oftest staae som Underskov i Egeskoven, fremtræde de dog i mange Skove som Høiskovslræer. Maaske er det sidste Forhold ikke det oprindelige, men be- virket ved Egenes Borttagen og Mangel paa Selvsaaning, saa- ledes synes Forholdet navnlig at være for Avnbøgens Ved- kommende. I ingen Del af Danmark er Avn bøgen saa almindelig som Avnbøg. paa Laaland. I mange Egeskove staaer den indblandet imel- lem Hasselen og er høiere end den øvrige Underskov, men i andre Skove, t. Ex. i Kjærslrup Egeskov, ere Avnbøgene voxede ud til hele deres naturlige Størrelse. Dersom de nu knude