De Danske Skove

172 blive ligesaa høie som Egene, vilde det va^re farligt for dis- ses Tilværelse, da Egene ikke taale deres Skygge; men da Avnbøgen ikke bliver høiere end 45 til 50 Kod, kan Egen overvoxe den og saaledes undgaae at trykkes af dens Skygge, der imidlertid nøder Egen til at holde sin Stamme ugrenet lige til en Høide af 40 til 50 Fod. Bette Forhold bevirker, at Skovens Sammensætning viser sig forskjellig, efter- som den betragtes indenfra eller udenfra. Naar man befinder sig inde i Skoven, seer den ud som en Avnhøgskov med ind- sprængte Ege. Jordbunden har det stygge Udseende, som er ejendommeligt for Avnbøgskoven. Udenfra bemærker man derimod ikke Avnbøgene, men hele Skovens Løvtag er dannet af de kuppelformige Egekroner, saa at Skoven viser sig som en ren Egeskov. Forresten staae Egene tættere her, end der, hvor Underskoven dannes af Hassel; thi Avnbøgen formindsker den store Udbredning af Egekronen, og man kan paa denne Maade have flere Ege paa en Tønde Land. ft aar Egen bort- tages, vil Avnbøgen i mange Tilfælde bemægtige sig dens Plads; thi den er oftere frugtbar end Egen, og dens Frugter føres lettere til Saastedet. Desuden kunne de fremspirende Ege vanskelig taale Avnbøgens Skygge. I de Skove, som alene ere undergivne Naturens Bøgt og Pleie, vil Egen imid- lertid ved sin høie Levealder let kunne bevare sin Tilværelse, fordi der i denne lange Tid allid bliver Leilighed til, at noget af Opvæxten undslipper Avnbøgens Skygge; hertil kommer, at naar de store, bredkronede Ege falde til Jorden, bliver Underskoven derved forstyrret, saa at der her maa blive Plads til de spirende Agern. 1 Nutiden er det derimod anderledes: den stærke Forbrug af Egeved vanskeliggjør i høiesle Grad Træets Gjenkomst, hvorimod Avnbøgen griber om sig, saa at Skoven bliver mer eller mindre en Avnbøgskov. Det er saa-