De Danske Skove

173 ledes Tilfældet i en ringe Del af Kjærstrups og Bremersvolds Skove, men i størst Udstrækning er dette skeet i Roden, som hører til Aalholm. »Roden« var tilforn en Egeskov, hvor Avnbøge dannede Underskoven. Egene nøde stor Anseelse som Skibstømmer, og det hedder, at ingen anden dansk Skov har været saa rig paa Bundstokke som denne Skov. De allerfleste af disse kost- bare Ege ere imidlertid nu forsvundne fra den 1000 Tdr. Land store Skov. Thi da de tvende sidste Besiddere af Aalholm mærkede, at der var stort Begjær efter »Rodens« Ege, lode de dem nedhugge for Fode, uden at tænke paa at skaffe ny Opvæxt af Eg. Følgen heraf var, at da Egene bori toges, besaaede Avnbøgene strax Jordbunden — kun sjelden lykke- des under disse Forhold Selvsaaning for Egene — og indtoge de gamle Eges Plads, efterhaanden som disse forsvandt. Snart blev Avnbøg-Bevoxningen saa sluttet, at vi her have det Særsyn at have en Avnbøg-Skov paa 800 Tdr. Land. For- andringen i Skovarten blev kun til liden Baade for Be- sidderen; thi denne saavelsom andre Uregelmæssigheder, der havde fundet Sted ved Skovenes Behandling, førte til, at Besidderens Brødre af Kjærlighed til — Skovene klagede til legeringen over, »at Lehnets Skove devasteredes«. Sta- ten lod Sagen undersøge ved en Commission, og da den blandt Andet ikke vilde godkjende Avnbøge som god Erstat- ning for Ege, fratoges Bestyrelsen over Grevskabets Skove Besidderen og overdroges til det Petersgaardske Skovdistrikt. I de danske Skovlove sættes Avnbøgen i Klasse med Esp og Birk i Modsætning til de ædlere Træer: Eg, Bøg (Gran), I Fællesskove maatte Bonden ikke tage nogen Eg eller Bøg, men Avnbøge maatte han bruge eller misbruge efter Forgodt- befindende. Og dog er Avnbøgens Ved ikke af saa ringe