De Danske Skove

174 Værd som Espens eller Birkens; thi dets Brændeværdi er større end Bøgens, for hvilket Træ Avnbøgen staaer tilbage især deri, at Tilvæxten aftager i en tidlig Alder. Vi have saaledes seet, at Avnbøgen ikke, som Hasselen og Hvidtjørnen, ere nyttige Undersaatter, der gavne Skovens Fyrster, Egene, idet de give dem Læ, Fugtighed og Næring. Hvor Avnbøgen voxer under Egen, kan den derimod fortrænge denne og bemægtige sig Pladsen. Avnbøgen opfører sig i Laalands Skove mod Egen saaledes som Høgen i andre Skove. Alligevel er den, som foran berørt, ikke saa farlig for Egen, da den i Høidevæxt ikke kan kappes med dette Træ, hvortil endnu kommer, at den har en langt kortere Levealder end Bøgen. Ved en opmærksom Betragtning af Avnbøgens Forekomst paa Laaland, ledes man til den Tro, at dette Træ først ved Egens og Hasselens Borttagen er bleven herskende i liere Skove, hvor det hidtil har indtaget en underordnet Stil- ling. Hasselen synes tidligere overalt i Egeskoven at have dannet den allerstørste Del af Underskoven, og Avnbøgen saavelsom Flvidtjørnen og Nauren kun at have været tilstede i et Mindretal. Men da Herremanden tog Egene, og Bønderne kappede Hasselen, skjød Avnbøgen frodig frem, overskyggede og trykkede Hasselen, som imidlertid i mange Skove ikke gik tilgrunde, men fører et hensygnende Liv, idet den vegeterer paa Skovbunden og længes efter, at Øxen skal ramme Avn- bøgen og den herved faae Lys og nyt Liv. Man seer saa- ledes paa mange Steder i »Iloden«, at Hasselstubbene under Avnbøgen udsende smaa, svage, grønne Skud, men i mange andre Avnbøgbevoxninger er der ikke mere Spor af Under- skov end i den sluttede Bøgeskov.