De Danske Skove

175 Ilvad der meget har bidraget til at begunstige Avnbøgens Udbredning i Egeskoven, er dennes Benyttelse til Græs- ning, der i nogle Skove er dreven saavidt, at Husdyrene i Forening med Vildtet ikke alene have kuet Underskoven, men ogsaa aldeles fortæret den; dette synes saaledes at have været Tilfældet i Storskoven paa Guldborgland. Ovenfor har jeg omtalt de stolte Ege, som udmærke denne Skov. Egentlig Underskov mangler her, navnlig inde ved Egestammerne, der- imod er Rummet imellem Egene tildels optaget af Grupper af Avnbøge, som undertiden voxe hen under Egens Gren- spidser. Underskoven her har sandsynligvis tidligere været Hassel; da denne blev fortæret af Dyrene, dækkede Jorden sig med Græs, som, næret ved den fugtige, frugtbare Jord- bund og Gjødningen, voxede saa frodig, at det i høi Grad vanskeliggjorde Foryngelsen af de fleste andre Skovtræer, der have deres værste Fjende i Græsset. Alene Avnbøgen er istand til at overvinde denne Hindring: den kan nemlig bedre end noget andet Skovtræ saae sig paa Græsset; derfor udbredte den sig i Storskoven allerede før Udskiftningen , men da denne gav Skoven Fred, maatte herved Avnbøgens Udbredning imellem Egene endnu mere begunstiges. Jeg tvivler ikke paa, at alle Laalands Egeskove i Fortiden have havt Hasselunderskov, og at Avnbøgens nuværende store Udbredning i Skoven er en Følge af den Behandling, der blev denne tildel, idet de stærke Hugster i Forbindelse med Kvæget frembragte Pletter i Skoven, hvor alene Avnbøgen kunde trives. For Stor- skovens Vedkommende kan Hasselens tidligere Tilværelse og Avnbøgens Nyhed næsten historisk bevises. Storskovens Træ- arter omtales nemlig i nogle gamle Dokumenter, vedrørende en Skovstrid.*| Dengang og lige til Udskiftningen havde Stor- *) Historisk Tidsskrift, 2det Bind. 1841- S. 133.