De Danske Skove

185 denne Skov faaer et i høieste Grad eiendommeligt Udseende, hvilket er saa meget mere at paaskjønne i vor Tid, som Sko- vene paa Grund af den regelmæssige Behandling stadig blive niere ens og ensformige, hvorfor det er saa vanskeligt at bevare Forestillingen om en enkelt Skovs Udseende. Denne Bemærkning gjælder, som sagt, ikke om Slemminge Hestehave. Strax. ved den vestlige Indgang i Skoven fra Sandaasen træffer man Espen, et Træ, som andetsteds særlig erGjenstand for Skovdyrkningens For- følgelse. Her fredes den, groer fortræffelig og danner da en smuk Gruppe af Overskovstræer; derefter kommer der enkelte gamle Ege, dernæst en Gruppe af Aske, men smukkest viser det sidste Træ sig, hvor enkelte Askekronfer ined deres fine, sammensatte Blade hæve sig over en mange Tønder Land bedækkende Nøddeskov. Hvad der end mere forøger det Ma- leriske, er, at Skoven er gjennemskaaren af‘ Græssletter, hvor- paa der staaer 1 lasseler og andre Træarter enten enkelt- eller gruppevis. Bredkronede, lavstammede Bøge mangle heller ikke, men Nøddeskoven danner største Delen af Bevoxningen, og Udbyttet af Nøddehøsten rnaa vist være af Betydning. Ogsaa i Sandaasen (Sandaas - Stykket) er der et stort Parti Nøddeskov. I Giesegaards mange smaa Egeskove fremtræder Hasselunderskoven overalt og er i Reglen meget frodig, saa- ledes i Peter Bondes Vænge, Gjørslev Vænger, smaa Gjørslev Vænger; Egeskoven angives paa sidste Sted til 30 Tønder Land. Uasselunderskoven, som er tæt og frodig, har en Høide af 16—18 Fod. Hasselerne ere her ikke, saaledes som i Slem- minge Hestehave, berøvede deres Egeoverskov. Hasselen er altsaa Egens naturlige Ledsager, navnlig paa den gode Jord, og saaledes har det været saalænge der har været Egeskov her i Landet. Middelalderens Kæmpeviser tale om de store Ege, som slaae Hasselen neder, naar de