De Danske Skove

184 »større, fremfor nu omstunder, have udført en Mængde af »Hassel Nødder herfra, efter Patavini*) Ord i hans Geographi: »Hæc insula avellanarum nucum est adeo ferax, ut naves eis »onustæ piures in provincias deferantur. Blandt anden Land- gilde gav Bonden her fordum en Skjæppe Nødder af hver »Gaard.« Ogsaa i Sælland findes der megen Nøddeskov, hvis Fremkomst skyldes el uordentligt Skovbrug. Egene bleve borttagne, og naar nu hverken Naturen eller Menneskene opelskede en ny Overskov, voxede Hasselen frodig. Dog er dette ikke Tilfældet overalt i Sælland; thi hvor Egen ikke kan forynge sig, indfinder der sig i mange Skove andre Træarter som Bøg og Ask, navnlig efter at Skovene ere komne i Fred. Der er imidlertid enkelte Skovegne, hvor man siden Udskiftningen forgæves har ventet paa naturlig Opvæxt af Overskov. Det er saaledes Tilfældet i nogle af Giesegaards Skove, som endnu ikke ere sluttede; Fugtigheden og den stærke Græsvæxt have her forhindret Bøgen fra at fylde Aabningerne, hvilket atter har havt til Følge, at Hasselunder- skoven kunde voxe frodig uden at besværes af de overskyg- gende Bøge. Den fremtræder i de Heste af Giesegaards Skove, men i ingen er den saa fremherskende som i Slern- minge Hestehave. Vi have her en Skov for os, hvor Egene ere borttagne; Bøgeskoven har ikke kunnet danne sig for- medelst Grundvandet, hvorfor Græsset og Hasselskoven have Magten. Nogen egentlig Overskov er her ikke; men Over- skovstræerne hæve sig hist og her enkeltvis eller i maleriske Grupper over den tætte Underskov. Alt dette bevirker, at *) Det har ikke været mig muligt at erfare, naar denne Forfatter har levet.