De Danske Skove

183 nasselunderskoven, der saaledes bidrager til at give de gamle Egeskove deres eiendommelige Udseende, er ofte saa tæl, al det er vanskeligt at bane sig Vei derigjennem, og Be- skygningen kan være saa stærk, al Jordbunden paa sine Ste- der ør nøgent Muld uden noget Plantedække; en saadan Lnder- skov optræder i Rudbjerggaards Skove, i flere af Knuthenborgs Skove, i Viemose, Kongeskoven og Kjederup Tyk. Naar Egene borttages, bliver Hasselen tilbage og staaer som et Mindesmærke om den forsvundne Egeskov: saaledes er den Hasselbevoxniqg, der findes i Dyrehaven tæt Nord for Klampenborg, at betragte som en Rest af den Underskov, der her har staaet under den forrige Egeskov. De saakaldte Nøddeskove ere derfor at ansee som oprindelige Underskove i tidligere Egeskove, som de have overlevet. De kunne træfles i alle Landets Skovegne, men ligesom Laaland har de største Egeskove, sftslcdos er Nøddeskoveo hør stærkest fremtrædende, og denne Provinds frembringer derfor flere Nødder end nogen anden Del af Danmark. Laalands Berømmelse i denne Hen- seende gaaer langt tilbage i liden. Allerede den paalidelige Arennt Berentsen siger herom: »Den østre Side al Laaland »haver Skov tilovers og deriblandt Underskov af Hassel, som »gav Nødder til Overflod, saa Indvaanerne deraf kunde have »store Partier at udføre til de omliggende og fremmede »Steder.«*) I Dansk Atlas hedder det, »at Underskoven, der «mest bestaaer af Hassel, giver en Mængde Nødder, al hvilke »mangeTønder aarligen udskibes.«**) Hertil er føiet følgende Nole: »Dog maa man fordum, da Skovene allevegne vare ') Arennt Berentsen: om Danmarks Frugtbar Herlighed. 1656. Side 105. ”) Dansk Atlas 3 D. 1767. S. 250 og 251.