De Danske Skove

182 landske Skove, t. Ex. i Ganne-Skov ved Bregentved, og i Fortiden har den i mange Egeskove vist ikke kunnet opnaae mere. Det er nemlig Jordbundens Fugtighed, som holder Bøgen i denne forkuede og for Egen uskadelige Tilstand. Er Jordbunden derimod befriet fra det overflødige Vand, skyder Bøgen rask i Veiret, og der opstaaer da en af Eg og Bøg blandet Skov, hvis Natur behandles i næste Afsnit. Forresten forbedrer Bøgeunderskoven Jordbunden under Egen, hvor- for det paa en mindre god Jordbund er hensigtsmæssigst, saaledes som Oppermann har gjort i Trolleborg Skove, under Egene at stille Bøgeunderskov, der hugges hvert tyvende Aar. Hassel. Vi vende nu tilbage til Hasselen, som endnu i vor Tid i de allerfleste Egeskove paa en god Jordbund danner Underskoven, uagtet den er fortrængt fra mange Skove. Den findes saaledes i Grønholtvang, i Charlottenlund og ved Giesegaard, ligeledes i Kongeskoven, i Slaagaards-, Magle- byes og Høistrups Skove, som ligge i Stevns Her- red. Ligeledes i de Bregentvedske Egeskove, Kjederup Tyk, Egevænge og Arnøie Hestehave, i de syd sælland ske Stats- skove Langebæk og Viemose, i Vaalse Skov paa Falster, i Laalands Egeskove med Undtagelse af Storskoven og nogle andre Skove, der ovenfor ere omtalte; navnlig har Hassel under- skoven stor Udbredning i Egeskovene, som henhøre til Kim- thenborg. Bremersvold, Sonderkarte, Jullinge, Rudbjerggaard samt tildels i Hardenbergs og Kjærstrups Egeskove. Udenfor Sælland og Laaland bliver Hasselunderskoven tilligemed de gode Egeskove mindre liyppig. Jeg har truffet den i Ulke- bøl Skov paa Als og i Horret Skov ved Aarhus.