De Danske Skove

181 de fleste i Sælland i Tidernes Løb blandede med Ask, Aim og andre Træarter. 1 Kjederup Tyk, Egevænge og Nyskov er Asken hyppig i Egeskoven, men den er ikke saa underdanig mod Egen som Linden. Den vil nemlig ikke nøies med den beskedne Stilling at danne den skærmende Underskov under Egen, men skyder ofte i Veiret og udvikler sin Krone ved Siden af Egens, hvorved der da opstaaer en blandet Skov. I en Egeholrn i Vallø-Skov (Bankursvang) voxe saaledes Ask, Palme- pil og Lind sammen med Egene. Ved Einsiedelsborg findes endnu nogen gammel Egeskov med Ilasselunderskov, saaledes i Fredsskoven, hvor Almen er blandet med Egen, og i Have- skoven. Naar Egene borttages, udbreder Almen sig ikke meget, hvorimod Asken ved sin stærke Selvsaaning bemægtiger sig Egens Voxeplads. Mange smaa Skove, som nu bestaae af Ask og Alm, have oprindelig været Egeskove, hvor Egen efter de gamle Træers Borttagen ikke har kunnet reproducere sig. Saaledes Grønnesøgaards Skov ved Frederiksværk, Askeskoven ved Boserup, Eskemose ved Rosenvqld i Jyl- land o. s. v. Da Egene bleve borttagne, udbredte Asken sig over bele og Almen over en Del af Skoven. I mange laalandske Egeskove fandtes der forhen og findes Bø der endnu Bøge, der staae som et Slags Underskovstræer under Egene. Man har her det Særsyn, at medens Bøgen ellers voxer omkaps med Egen, og det saaledes, at Egen ved dette Naboskab ofte gaaer til Grunde, staae Bøgene her, 40 Fod høie, med deres krogede, mosgroede, tykke Stamme under Egen og indtage saaledes samme Stilling som Avn- bøgen. Lignende Stilling indtager Bøgen i flere sæl-