De Danske Skove

180 nene. Under Egene danner Linden Underskoven paa mange Steder.*) Da det er en Kjendsgjerning, at flere af de Egeskove, hvor Linden optræder, i høiere Grad end Skovene i Almin- delighed have været i Bøndernes Magt og taalt den Be- handling, som dette Forhold medførte, kunde man fristes til at troe, al Bønderne, benyttende sig af Lindens Tilbøielighed til at staae som Underskov under Egen, have dyrket den for at kunne anvende Basten til Forfærdigelse af Reb. Alligevel tør jeg ikke tiltræde denne Anskuelse, først fordi det er i ganske enkelte Egne, at Bønderne anvende Lindebasten**); dernæst fordi det var sjeldent i Fortiden, at Bøn- derne***) benyttede Skoven efter de simpleste Principer, eller at de tænkte paa at dyrke nogen bestemt Træart, hvorimod Skovens Behandling var overladt til Naturen og de øieblikke- lige Fornødenheder. Asken og, i mindre Grad, Almen ere i nogle Skove Underskovstræer under Egen, saaledes i Viemose Skov, i Knuthenborg Skove, i Høvænge Skov ved Kjærstrup, men oftest fremtræde disse Træer dog som Høiskovstræer imellem Egene. Medens de fleste Egeskove paa Laaland ere rene Egeskove, ere ’) Paa to gamle mishandlede Linde voxer Misteltenen. Sign. S. 61. ’’) At Linden er vildtvoxende paa Egebjergene og iøvrigt ikke er det i de nordsællandske Skove, have ledet Skovdyrkerne paa den Tanke, at den er indført, hvilket da skal have været Munkenes Værk. Sagnet fortæller ogsaa, at Antvorskovs Munke have forplantet Linden til Gunderslevholms Skove. Freilef Bønder, som eie Freilef Skov, benytte Lindebasten; i andre Egne af Laaland, t. Ex. ved Rudbjerggaard, hvor der er mange Linde, er Brugen af Lindebasten derimod ukjendt.