De Danske Skove

179 de ikke skulle rammes af Lindens Skygge, der er ligesaa fordærvelig for Egen som Bøgens. Linden bliver imidlertid aldrig saa farlig for Egen, saavel fordi den ofte lader sig nøie med Underskovens beskedne Stilling, som fordi den giver ringe Selvsaaning, hvorved de aabne Pladser i Skoven til- falde Egen. I Stevnsherred paa Grændsen af Gjørslev, Bregentved og Vemmetofte ligger en Egeskov, som tilhører de to sidste Godser. Den er ikke meget større end 100 Tønder Land. Vemmetoftes Part kaldes Morreskoven. Linden er her det vigtigste Enderskovstræ, Hassel og Hvidtjørn ere kun tilstede i Mindretal. Enkelte store Linde optræde som Høiskovstræer i Skovens østlige Udkant. I Bregentveds Skovpart (Slaagaards Skov) danner Hasselen den overveiende Del af Underskoven, og her optræde kun enkelte Linde som Buske og Træer. I Rudbjerggaard Skove er Egens Forhold til Linden det samme som i Jonstrupvang. Store topstævnede Linde afvexle med Ege, som staae paa en tæt Underskov af Lind og Hassel. Ogsaa her synes Linden, naar den engang staaer som Under- skov, at beholde denne Stilling og ikke saaledes som Bøgen at skyde i Veiret og fortrædige Egen. I Rudbjerggaard Skove seer man i Græsset mere Selvsaaning af Lind end andetsteds. I Fredsholm Skove, som jeg kun kjender af Eierens Med- delelse, synes Linden og Egen at voxe sammen som ved Rudbjerggaard. Jeg traf ogsaa Linden som Underskovstræ i Stensore paa Guldborgland. Denne Skov har i Aarhundreder aldeles været i Bøndernes Vold og det endnu i en sildig Tid, hvorfor Bondeskovbruget her fandt Sted i sin luide Udstræk- ning. Skoven bestaaer af mishandlede Ege, Avnbøge og Linde, hvor Topstævningen er udført med den Konsekvens, at den ikke alene omfatter Stammerne, men ogsaa Gre- 12*