De Danske Skove

178 løse-Orne ere rene Bøgeskove. Naar man fra lille Hareskov over et Engdrag kommer ind i Jonstrupvang, forandrer Sko- ven sin Karakter. Terrainet, som i Elareskoven er temmelig jevnt, former sig her til Bakker, der, under Navn af Ege- bjerget, løbe ud mod Engene. Paa Randen staae Lindene, hvis friske grønne Løv i Juli Maaned er rigt besat med gulgrønne Blomster, som gjøre Træerne kjendelige i en stor Afstand. Skoven er dannet af Lind, blandet med Ege, som ikke fremvise noget godt Udseende; de ligne Egene fra Charlottenlund, idet de ere høistammede med Topkrone, og Stammerne ikke ranke, men krumme og krogede; hertil kommer, at Vedet er befundet at være ligesaa slet. Linden staaer ikke alene som Iløiskovstræ ved Siden af Egen, men den danner ogsaa tillige med Hasselen Underskoven under Egen. Dette hidrører sandsynligvis fra, at man har kappet Linden, maaske for at skaffe Egen bedre Væxt; og nu er det eiendommeligt for Linden, at naar den gjør Stubskud eller Rodskud, opnaae disse ofte kun en ringe Høide, og navnlig skeer dette, naar de staae som Underskov. Egestammerne hæve sig op over det tætte grønne Lindekrat, som i denne Tilstand gavner dem og navnlig beskytter dem imod Overgreb af Bøgen, hvis Selvsaaning ikke er mulig, saalænge Jorden (lækkes af Linden. Da Jordbunden i Jonstrupvang er meget god, var denne Skov efter den Praxis, som følges i Stats- skovene, 1857*) sat til at forvandles til Bøgeskov, men funden har længe gjort eftertrykkelig Modstand mod Bøgen, hvis Dyrkning først kan lykkes, naar Linden er ryddet. Alle Linde ere imidlertid ikke kappede, mange staae blandede med Egene, der naturligvis maae holde sig i en ærbødig Afstand, for at ’) Den nye Plan var den Gang ikke færdig.