De Danske Skove

206 den gamle, men ikke har noget lidende Udseende; istedetfor at den som fritstaaende havde en lav, faaer den nu en rank og høi Stamme; den brede Krone, som optog de Trefjerde- eller de Firefemtedele af Træets Høide, er ombyttet med en lille Topkrone, som kun indtager en Fjerdedel af Træets Høide. Det er den Form af Ege, der fremtræder i Bøgeskoven. I det Foregaaende have vi imidlertid seet, at del ikke er sjældent, at Bøgen kommer frem umiddelbart under Egens Krone, ofte ganske nær ved Stammen. I dette Tilfælde er den langt mere farlig for Egen, hvis Krone da forstyrres i meget kort Tid. Naar Bøgen nemlig har begyndt at udfolde sine Blade imellem de mægtige Egegrene, behøve de kun kort Tid til at udbrede Forstyrrelse og Ødelæggelse til alle Sider. Egens mindre Kviste falde af, Grenene ophøre at grønnes og vise sig snart nøgne og skaldede. Vi have hidtil talt om Egene i Bøgeskoven, vi vende os nu til de rene Egeskove. Lige overfor er fremstillet en Eg fra Knuthenborg Hestehave, der undertrykkes af Bøgene. Denne Skov var en laalandsk Egeskov, hvor Træerne stode i en (Jnderskov, over hvilken de bredte deres mægtige Kroner. Da Skoven blev tagen i (red, viste Bøgeopvæxten sig i de Aabninger af Underskoven, som allerede fandtes, og som forøgedes ved Gjerdselhugslen. De unge Bøge undertrykkede først Haslerne; derefter kom Touren til de lavere Egegrene i en Høide fra Jorden af omtrent 18 Fod. Saasnart disse havde mistet Sidelyset, begyndte de at visne for snart at gaae ud. Altsom Bøgene skøde i Veiret, bleve liere Sæl af de mægtige Egegrene Dødens Bytte og strakte deres