De Danske Skove

210 Men den Eg, som her (Fig. 20) er fremstillet, tiltrækker sig i høiere Grad, end nogen af de andre, Opmærksomheden. Jeg troer ikke, at nogen anden dansk Skov kan opvise en Eg, der bærer saa uimodsigelige Vidnesbyrd om, al Høgen fordærver Egen, eller hvor Sporene af Bøgens Paavirkning ere saa iøjnefaldende, navnlig i saa stor en Udstrækning. Tredive Fod lange Hovedgrene, aldeles udgaaede, tørre, visne og til- dels afbarkede, sees, forenede med Stammen, at strække sig henimod Høgene. De mindre Grene bære ligeledes Dødens Mærke. Løvet i Toppen tjener kun I il at fremhæve, hvorledes Livssafterne ere samlede i en ringe Del, medens i den øvrige Del af Træet Livet er udshikt. Vi see paa hosstaaende Teg- ning tre af Egens Banemænd. To af dem staae i Kanten af Egekronen og have undertrykt de Grene, som strække sig ud til Siden, medens den tredie Bøg rager midt op under den og udøver derfra en endnu større formørkcnde, øde- læggende Indflydelse. Hvad deres Herkomst angaaer, da ere de to fremkomne ved Selvsaaning, medens den tredie op- rindelig er et Stubskud fra den gamle Græsningsskov. Synet af de mishandlede Ege fremkalder let hos Be- skueren en medlidende Deltagelse, hvilken Følelse har ledet Flere til at. komme den mishandlede Eg til Hjælp og be- frie den fra dens Plageaander, de paatrængende Bøge. Andre gjøre det Samme af praktiske Bevæggrunde, fordi de ikke ville gaae glip af de gode Egestammer, som Tiden giver; men jeg troer, at de Heste Skovdyrkere uden Smerte see paa, at deres Ege forsvinde, saavel fordi del er en Naturnødvendighed, som fordi Bøgeskove ansees for at give større Fordele end Ege- skove. Uagtet man ved nogen Opmærksomhed i de allerfleste danske Skovegne vil have god Leilighed til at see, hvorledes