De Danske Skove

212 Egen trykkes af Bøgen og enten ligger under i Kampen eller forandrer sin Form, er der dog Skove, som i denne Henseende især maae tiltrække sig vor Opmærksomhed, hvor Bøgens Omsiggriben .skeer i en stor Maalestok og er meget iøjne- faldende, eller hvor de Ege, som undertrykkes, udmærke sig ved deres Størrelse eller Livskraft. Krogedals Vang behand- les, som vi ovenfor have sect, som Lystskov, hvorfor der holdes over de gamle Bøge og Ege ligesom i Jægersborg Dyrehave. Men Egene ere der langt, mere lidende, da de trykkes af Bøge- opvæxten; thi som Følge af Skovens Fredning, dannede der sig en Opvæxt, og da den ikke fandt nogen Fjende i Vildtet, saaledes som i Dyrehaven, havde den frit Spil paa den frugt- bare Jordbund. Ifølge Skovens Behandling som Lystskov faaer baade Gammelt og Ungt Lov til at voxe, og man maa indrømme, at den frodige Ungskov ikke lidet bidrager til Skovens Forskjønnelse; de gamle Bøge tage ingen Skade deraf,, idet deres brede, tætte Kroner kue Ungskoven, men Egene lide saameget desto mere. Man kan her let samle Materiale til Tegninger, som kunne oplyse alle de Form- forandringer, Egene undergaae under Bøgenes Tryk. Ogsaa Kæmpeegene, som i Aarhundreder ikke have mærket til Bø- genes Overgreb — thi Dyrene forhindrede Bøgeopvæxten fra at være paatrængende — blive angrebne paa deres gamle Dage. Saaledes have de unge Bøge berøvet den ene Kæmpeeg mange Grene, og blandt dem en, der har en Længde af 28 Fod og endnu ligger paa Jorden. Paa den større Eg (23 Fod 4 Tommer i Omfang) have Bøgene kvalt alle de nedre Grene, og den grønnes kun i Toppen, som endnu rager op over de stærkt voxende Boge. Mange affældige Ege i denne Skov ere bievne borttagne, og det er ind- lysende, at naar Mennesket ikke forstyrrer den frodige