De Danske Skove

222 Skovløberhuset regelmæssige smukke Bøge, 60 Tommer i Omfang og 90 Fod høie. imellem Høgen og Egen kan bedst anstilles Kant af Plantningen; den yderste Række de have en an- Indenfor Egene en Række Bøge, som ved deres daarlige Væxt slaaende Modsætning til Egene. De have kun to af Egenes Høide og fremvise i mere end een et sygeligt Udseende. Deres Stammer ere nemlig ofte sabelformede eller krogede. Barken er paa At. det ikke er Egens der her kuer Bøgen, er iøjnefaldende; thi som ét staaer der bagved hvoraf nogle ere En Sammenligning paa den nordlige bestaaer her ligesom i de fleste Langenske Plantninger ude- lukkende af Ege, som gjennemsnitlig holde mere end 60 Tom- mer, ja enkelte 70 —80 Tommer i Omfang; selig Høidevæxt og temmelig gode Kroner, staaer der danne en Trediedele Henseende krumme, < mange opreven, paa andre opsvulmet. Skygge, mere lysbehøvende Træ har Egen udviklet sine Grene ensidig, saa at de rage ud over Plantningens frie Side, medens Kro- nen af Mangel paa fornødent Lys kun har en ringe Udstræk- ning ind imod Plantningen, hvor just Bøgekronen udfolder sig. Disse Bøge lære os, hvor usselt og forkuet dette Træ er, naar det lider af Grundvand. Hvad Bøgeplantningens Behandling angaaer, da udfordres der, for at denne skal lykkes, ikke alene, at Træerne skulle være plantede med Omhu, og at Jordbunden skal være frugtbar, men tillige at Vandet afledes. Det Første har von Langen iagttaget; hans Bøge ere plantede med største . Omhu paa en udmærket Jordbund. Men Eftertiden forsømte dem: de bleve ikke udhuggede, og hvad værre er, de siode i Vand og skrantede. Talrige Skovbetjente færdedes i Plant- ningen, Kjøbenhavnerne spadserede der igjennem og sang om Sællands Bøgelunde og saae, hvorledes Mudderet truede med at kue de stakkels Bøge. Trods alle disse Lidelser ere