De Danske Skove

226 regelmæssige, omtrent 80 Fod høie Ege, staaer der lave, skæve, knudrede krogede Bøgestammer, som imidlertid kunne have en betydelig Førlighed og udbrede deres store Kroner under Egens Grene, hvorunder de danne en Slags Underskov. I Storskoven paa Guldborgland ere de gamle Bøge, som gruppevis staae imellem Egene afvexlende med Avnbøge, ligeledes stygge og lave. Egene hæve sig omtrent 40 Fod over dem. Flere Bøgestammer kunne staae paa en Stub, ligesom her ogsaa optræde kortstammede, bredkronede Dyrehavs - Bøge. Uagtet Bøgen sandsynligvis i Aarhundreder har været i disse Skove, røber den dog ingen Tilbøjelighed til at kappes med Egen i Høidevæxt eller Kraft til at trykke den, men den hol- der sig i en forkuet og for Egen ikke farlig Tilstand, idet den lader sig nøie med den beskedne Stilling at være Egens (Jnderskovstræ, uden at nære ærgjerrige Hensigter mod Skovens gamle Herre. Det er naturligvis den fug- tige Jordbund, som forhindrer Bøgens frodige Væxt, hvor- imod Egen ikke besværes deraf. Iler aabner sig en Ud- sigt til en foreløbig Besvarelse af et Spørgsmaal, som maa paatrænge sig Enhver, der tænker over Forholdet mellem Bøg og Eg. Naar denne sidste er saa værgeløs mod Bøgens Overgreb, bliver det vanskeligt at forklare, hvorfor endnu ikke alle Landets Egeskove have maattet vige Plads for Høgen, der dog allerede for mange Aarhundreder siden har havt Fodfæste, og, hvad der endnu er mærkeligere, hvorfor der i alle Landets Bøgeskove er indblandet naturlige Ege: deres Til- værelse vilde jo være en Umulighed, hvis Høgen overalt og til alle Tider havde grebet om sig, saaledes som Tilfældet er for Øjeblikket i Charlottenlund, Krogedals Vang og Høibjerglodderne. Naar vi see hen til Bøgens kummerlige Væxt i Klampenborg og Knulhenborg Hestehave, dens ynkelige Død i Christians-